FinansWatch

Handlere spår nu britisk renteløft på 200 basispoint i november

Det britiske pund er blevet svækket hen over natten, og det giver nu forventninger om yderligere rentestigninger.

Foto: Maja Smiejkowska/Reuters/Ritzau Scanpix

Sidste uges stimulusplan fra den britiske regering og en markant svækkelse af det britiske pund sender Bank of England på overarbejde, vurderer aktørerne på de finansielle markeder.

Ifølge Bloomberg News indregner derivatmarkederne mandag eftermiddag en samlet renteforhøjelse på 200 basispoint efter rentemødet i november.

Tidligere mandag var vurderingen i markedet samlet over 150 basispoint, men tallet er steget støt hen over handelsdagen, efter at det britiske pund blev sendt ud i en massiv svækkelse hen over natten.

Derfor spekuleres der nu i, at den britiske centralbank, Bank of England, på et ekstraordinært rentemøde vil hæve renten for at stabilisere pund allerede før det næste planlagte møde i november.

Først på eftermiddagen mandag koster et pund 1,0795 dollar mod 1,0915 dollar fredag eftermiddag.

Da pundet var værst tilredt natten til mandag, kostede det bare 1,0350 dollar. Det var det laveste niveau nogensinde for den britiske valuta.

Svækkelsen kommer i kølvandet af fredagens minibudget fra den nye britiske finansminister, Kwasi Kwarteng, der vil øge de offentlige udgifter markant sideløbende med store skattelettelser i det i forvejen stærkt underfinansierede udgiftssprogram.

Hertil kommer, at finansministeren også signalerede yderligere skattelettelser søndag, skriver finansavisen Financial Times.

Ambitionerne om at sænke skatten falder imidlertid markedet for brystet, da skattelettelser blot risikerer at puste til inflationen og forstærke de problemer, som den britiske økonomi står over for.


Mere fra FinansWatch

37-årig anholdt for hvidvask

Tirsdag slog politiet til mod to adresser nord for København. En 37-årig er anholdt og sigtet for hvidvask af 11 mio. kr.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs