FinansWatch

Codan mister stor aftale til Købstædernes Forsikring

Købstædernes Forsikring skal levere indholdet i nyt forsikringsbrand, som juristernes og økonomernes fagforening vil sætte i søen.

Codan skal fra årsskiftet ikke længere levere privatforsikringer til Djøfs medlemmer. Det skal til gengæld Købstædernes Forsikring. | Foto: Mathias Svold/ERH

Fagforeningen Djøf skifter fra slutningen af 2022 Codan, som er en del af Alm. Brand Group, ud med Købstædernes Forsikring som leverandør af privatforsikringer til Djøfs medlemmer under det nye brand Djøf Forsikring. Det skriver Insideforsikring.

”Vi har haft Codan som samarbejdspartner i mange år. Men vi har haft et ønske om at udvikle vores forsikringstilbud, så vi får eget forsikringsbrand og ikke længere har Codan med en Djøf-rabat på hylderne,” siger Tomas Therkildsen, direktør for Djøf, til Insideforsikring.

Djøfs medlemmer har hidtil fået op til 32 pct. i rabat på deres forsikringer hos Codan.

Djøf har oprettet en hjemmeside til det nye Djøf Forsikring. Her slår fagforeningen bl.a. på, at Købstædernes Forsikring er medlemsejet ligesom Djøf, og oplyser, at Djøf-medlemmernes forsikringer hos Codan fortsætter også efter årsskiftet, men altså uden de rabatter, som Djøfs samarbejde med Codan har indebåret.

Codan har været Djøfs partner på forsikringsområdet i 36 år.

Købstædernes Forsikring satser på privatkunder for at minimere risikoen

Storbrand i København vil tynge Købstædernes Forsikring i flere år

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs