Inflationen skal ned. Det er et af hovedbudskaberne fra Nationalbankdirektør Lars Rohde onsdag på et pressemøde, efter at banken har offentliggjort en dyster prognose for den økonomiske udvikling i de kommende år.

Her spår Nationalbanken, at inflationen lander på 8,6 pct. i år, 4,3 pct. i 2023 og på 1,7 pct. i 2024.

”Inflationen er høj, alt for høj, og den skal bringes ned. Derfor strammer centralbankerne i mange lande pengepolitikken, og det har ført til hastigt stigende renter på eksempelvis boliglån,” siger Lars Rohde.

Han peger dog på, at det vil tage tid, før centralbankernes pengepolitik virker, og inflationen bringes ned.

I august steg forbrugerpriserne med 8,9 pct., men prisstigningstakten har ikke toppet endnu, mener Nationalbanken.

”Vi venter, at fortsat stigende energipriser får inflationen til at toppe henover vinteren. Derefter tager prisstigningerne af, men det underliggende prispres vil forblive højt en rum tid endnu,” lyder vurderingen.

Han er især nervøs for såkaldte andenrunde-effekter, eller en løn-pris-spiral, hvor den høje inflation giver anledning til lønpres, som igen kan puste til inflationen.

Inflationen må ikke bide sig fast

De fleste undersøgelser peger ifølge Nationalbankdirektøren stadig på, at inflationsforventningerne er velforankrede omkring 2 pct. på mellemlangt sigt.

”Men inflationsforventninger er noget diffust noget, og det er svært at måle præcist. Vi ved dog fra tidligere, at jo længere inflationen er høj, desto større er sandsynligheden for, at den også forventes at være høj fremover,” siger Lars Rohde.

For at få bugt med prisstigningerne foreslår Nationalbanken derfor også en stramning af finanspolitikken, der vil dæmpe kapacitetspresset med knap 1 pct. af bnp i 2023, udover det forslag til finanslov som regeringen allerede har lagt frem.

”Det her er en risikobetragtning. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at inflationen går ned, hvis vi gør sådan her. Inflationen er jo også et internationalt fænomen. Det er måske en femtedel af de samlede prisstigninger i Danmark, der stammer fra os selv.”

”Men det vi er rigtigt bange for - det er, hvis inflationen sætter sig i forventningsdannelsen, og det, vi begynder at lægge til grund, når vi forhandler løn med vores arbejdsgiver, eller beslutter os for, at vi skal købe hus nu eller senere,” siger Lars Rohde.

Han kalder inflationen for den vigtigste økonomiske udfordring i dag, og det kommer til at kunne mærkes, når politikere og centralbanker går i brechen for at sænke priserne.

Det skyldes ikke mindst, at udbuddet af en lang række varer som fødevarer og energi ikke kan følge med efterspørgslen.

”For at dæmpe inflationen er det nødvendigt, at der opnås bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. Her er der desværre ikke udsigt til, at udbuddet kan komme op på den korte bane. Derfor skal efterspørgslen ned, og lad mig være direkte: Vi kommer til at mærke det alle sammen,” siger Lars Rohde.

Nationalbanken skruer ned for vækstskøn og boligpriser og op for inflation i ny analyse