FinansWatch

Fed's Bullard: Hælder mod 75 basispoint igen til september

Spekulationerne lyder i øjeblikket på, hvor mange basispoint banken vil hæve på næste rentemøde.

Foto: JONATHAN ERNST/REUTERS / X90178

Chefen for den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, afdeling i St. Louis, James Bullard hælder mod at støtte en renteforhøjelse på 75 basispoint på bankens næste pengepolitiske møde den 21. september.

Det siger han i et interview med Wall Street Journal torsdag.

Der er i øjeblikket store spekulationer om, hvorvidt Federal Reserve kommer til at hæve med 75 basispoint for tredje rentemøde i træk, eller om de små første tegn på, at inflationen måske har toppet, kan få banken til at nøjes med 50 basispoint på det kommende rentemøde.

Men James Bullard er ikke klart til at fastslå, at inflationen er forbi toppen endnu.

”Vi bør fortsætte med at bevæge os hurtigt til et niveau af den styringsrente, der vil lægge et betydeligt nedadgående pres på inflationen. Jeg kan ikke rigtig se, hvorfor du skulle ønske at trække rentestigningerne ud ind i næste år,” siger James Bullard i interviewet.

Indtil videre har Federal Reserve i år hævet sin ledende rente med 225 basispoint, og de to foregående møder har budt på renteforhøjelser på hele 75 basispoint. Og Bullard læner sig altså i retning af en tilsvarende stigning på næste måneds møde.

”Jeg synes, at vi har fået stærke nøgletal om økonomien, og vi har en meget høj inflation, så jeg synes, det ville give mening at fortsætte med at få styringsrenten op og ind på et restriktivt område,” uddyber James Bullard.

De seneste inflationstal fra USA viste et niveau på 8,5 pct. i juli mod 9,1 pct. måneden før. Det er langt over Federal Reserves målsætning på 2 pct.

James Bullard tror, at det vil være en ”omkring 18 måneders proces”, at få bragt inflationen tilbage til det målsatte niveau.

”Vi har en lang vej at gå for at få inflationen under kontrol. Ideen om, at inflationen har toppet, er et håb, men det er ikke en statistisk realitet i dataene på nuværende tidspunkt,” siger James Bullard.

Han udtrykker sig dog ”håbefuld” i forhold til, at det værste af inflationsstigningen er passeret, men han tilføjer, at den høje inflation kan ”vise sig mere vedvarede, end store dele af Wall Street (aktørerne på de finansielle markeder, red) tænker”.

Konverteringsbølge i Hvidbjerg Bank løfter halvårsregnskab

Finans Danmark erklærer sig ”meget positiv” over fit & proper-lovforslag

Byret giver syv år til chef i stor fakturafabrik

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs