FinansWatch

Feds Mester fastslår ambition om at bekæmpe inflation med renteløft

Målet i centralbanken er fortsat at få inflationen ned omkring 2 pct., og det vil kræve yderligere løft af bankens rente.

Loretta Mester er direktør i bankens afdeling i Cleveland | Foto: LUCAS JACKSON/Reuters / X90066

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er urokkelig i sin ambition om at gøre kål på den skyhøje inflation.

Det siger Loretta Mester, der er direktør i bankens afdeling i Cleveland, ved en begivenhed i Pittsburgh ifølge Bloomberg News.

Målet i centralbanken er fortsat at få inflationen ned omkring 2 pct., og det vil kræve yderligere løft af bankens rente. Senest i juni blev inflationen opgjort til 9,1 pct.

Senest hævede Federal Reserve sin rente med 75 basispoint til 2,25-2,50 pct. Det var andet løft i træk af den størrelse og det fjerde i år.

Kommunikationen efter rentemødet i juli gav kortvarigt markedet troen på, at Federal Reserve ville gå mindre aggressivt til værks ved de næste rentemøder, og at den allerede i første halvår af 2023 vil sænke renten.

Blandt andet lød det fra centralbankchef Jerome Powell, at kommende rentebevægelser vil være dataafhængige.

Flere i Federal Reserve har efterfølgende udelukket, at en mere dueagtig tilgang skulle være i vente foreløbig.

Renteløftene har øget frygten for, at den amerikanske økonomi er på vej i recession. Det er dog ikke tilfældet, mener Loretta Mester ifølge Bloomberg News. Selv om økonomien gik i teknisk recession i andet kvartal, var der ifølge centralbankdirektøren tale om en opbremsning i væksten - ikke en tilbagegang.Arbejdernes Landsbank skød penge i feberredning af Champions League-kvalifikationskamp

Internationale konflikter presser Novo Nordisk

Coinbase stiger 39 pct. efter offentliggjort samarbejde med verdens største kapitalforvalter

Mere fra FinansWatch

P+ ruller krisevåben ud for yderligere 70.000 medlemmer

Modvind på de finansielle markeder får P+ til at indføre kursværn for yderligere en lang række kundegrupper, så knap 80 pct. af medlemsskaren i oktober er omfattet af krisevåbenet. Direktør forklarer det bl.a. med den måde, som P+ fordeler midlerne mellem kollektive reserver og medlemmernes egne depoter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs