FinansWatch

ECB dropper at give forventninger til renteniveauet

Der er mistanke om urelmæssigheder i samhandlen mellem Nordania Leasing og nogle af landets største bilforhandlere.

Christine Lagarde, chef for ECB. | Foto: DANIEL ROLAND/AFP / AFP

I forbindelse med sit rentemøde i juni var styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank, ECB, meget klar i spyttet og lovede renteforhøjelser på rentemøderne i både juli og september.

Den fremgangsmåde har banken dog torsdag, hvor den overraskede med et dobbelt renteløft på 50 basispoint, selv om ECB i juni havde indikeret en forhøjelse på det halve, droppet.

”ECB gav ikke megen vejledning om den potentielle rentedestination og planlægger at hæve renten, indtil inflationen på mellemlang sigt stabiliserer sig omkring målet,” lyder kommentaren fra Kontantin Veit, porteføljeforvalter hos investeringsfonden Pimco.

”ECB understregede, at frontlæsningen af stramningscyklussen ikke indebærer en højere slutrente.”

Beslutningen om at droppe den fremtidige guidance skal måske ses i lyset af, at ECB gik længere torsdag, end banken for bare en måneds tid siden havde stillet i udsigt, og fordi banken ønsker at stå mere frit.

”På vore kommende møder vil yderligere normalisering af renten være passende. Frontlæsningen i dag ved at forlade negative renter giver os mulighed for at lave en overgang til en ”møde-til-møde” tilgang til vores rentebeslutninger,” lød det på et pressemøde torsdag fra Christine Lagarde, bankens øverste chef.

I forbindelse med forrige rentemøde indikerede ECB’s chefgruppe, at renten på torsdagens møde skulle op med 0,25 pct.point, hvorefter den til september kunne blive løftet med 25-50 basispunkter. Prognosen for september er imidlertid ikke længere gældende.

”Den kombinerede fremadrettede guidance for september er ikke længere anvendelig. Vil vil operere møde for møde og skridt for skridt. Så hvad der sker til september, vil afhænge af, hvilke data vi har,” sagde Christine Lagarde, også.

”Men vi er helt sikkert på en normaliseringsvej for at nå vores mellemlange mål om 2,0 pct.

ECB har et mål om en årlig inflation på 2,0 pct., mens den senest i juni i eurozonen var på 8,6 pct.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs