FinansWatch

Forud for rentemøde: Europæisk inflation stiger fortsat

Priserne i eurozonen var i juni 8,6 pct. højere end et år tidligere ifølge Eurostat.

Foto: Frank Hoermann/AP/Ritzau Scanpix

Når Den Europæiske Centralbank (ECB) på torsdag mødes for at drøfte en rente-stigning, bliver det med brandvarme inflationstal i hånden.

Eurostat har tirsdag udsendt tal for prisudviklingen i eurozonen og hele EU i juni.

I euro-landene var priserne i juni 8,6 pct. højere end for et år siden. Dermed er de årlige prisstigninger vokset fra maj, hvor priserne fra 8,1 pct. højere end i maj sidste år.

Dermed kan forbrugerne købe færre varer for de euro, som de får udbetalt i løn.

De lande, der har euroen, er dog ikke de lande i Europa, der oplever de største prisstigninger. I hele EU er priserne steget med 9,6 pct. på et år ifølge Eurostat.

Særligt i de tre baltiske lande, Letland, Litauen og Estland, har forbrugerne fået lov at vende sig til nye tal på prisskiltene. Her er priserne vokset med mellem 19,2 og 22 pct. det seneste år.

Ikke alle lande opgør inflation ens. For at kunne sammenligne har man lavet en ensartet udregningsmetode.

Ifølge Danmarks Statistik er priserne i Danmark eksempelvis steget med 8,2 pct. fra juni sidste år til juni i år. Men med den EU-sammenlignelige metode er priserne i Danmark steget med 9,1 pct.

Dermed er prisstigningerne i Danmark tæt på EU-gennemsnittet.

/ritzau/

ECB ser nærmere på dobbelt renteløft denne uge

Nordea-direktør skruer op for gevinster ved kommende renteforhøjelser

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs