Et for stort renteløft til juli kan skabe en overdreven reaktion på markederne.
Sådan lyder det blandt andet i referatet fra seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB.
Et mere moderat løft kan derimod give et mere ordnet marked, lyder det videre, men det er vigtigt, at fokus på at løfte renten gradvist ikke betyder ”små, langsomme skridt”.
Der er relativ konsensus for et renteløft på 25 basispoint, hvilket også er forventningen blandt analytikerne, men visse centralbankmedlemmer var dog fortalere for et større renteløft, fremgår det videre af referatet.