FinansWatch

Danske Bank forventer forsigtige renteforhøjelser hos ECB

ECB har varslet en renteforhøjelse på 25 basispoint i juli og igen i september, men Danske Bank venter generelt set mere forsigtighed sammenlignet med andre banker.

ECB vil i juli hæve renten på indlån for første gang siden 2011. | Foto: Wolfgang Rattay/REUTERS / X00227

Tårnhøj inflation i eurozonen på 8,6 pct i maj mod 8,1 pct. måneden før sætter yderligere pres på den europæiske centralbank, ECB, for at få prisudviklingen under kontrol.

Det mener senioranalytiker i Danske Bank Bjørn Tangaa Sillemann til prisstatistik fra Eurostat, der er offentliggjort fredag.

”ECB har altså en inflationsmålsætning på 2 pct.,” bemærker han i en skriftlig kommentar.

”Med dagens tal har inflationen nu ligget højere end den målsætning i et år, og der er ikke noget, der tyder på, at vi nærmer os de 2 pct. igen lige foreløbig. For hver måned der går med voksende prispres, stiger behovet for pengepolitisk opstramning og risikoen for, at der skal en egentlig recession til for at få inflationen under kontrol igen,” fremhæver Bjørn Tangaa Sillemann.

Men han venter fortsat , at ECB vil være mere forsigtige med at stramme op, end de fleste andre centralbanker. ECB har varslet en renteforhøjelse på 25 basispoint i juli og igen i september.

”Det er vanskeligere at dosere pengepolitikken rigtigt, når den skal virke hensigtsmæssigt i så forskellige økonomier som Italien og Holland på samme tid. Det markante prispres hos vores største handelspartner smitter uundgåeligt af på dansk økonomi, og vi kan da også forvente, at inflationen herhjemme skal højere op hen over sommeren,” bemærker senioranalytikeren.

Bankers recessionsfrygt vokser: ”Det er en ulykke i slowmotion”

ECB påtænker at bede banker kalkulere med recessionsrisiko

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs