FinansWatch

Renter faldt på frygt for negativ vækst

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt således med 8 basispoint til 3,02 pct., hvilket dog var 2 point over niveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

De amerikanske markedsrenter faldt over hele kurven torsdag, da investorernes frygt for en recession tog til, ligesom de sendte penge ud af aktierne for at finde ly i de mere sikre obligationer.

Derfor steg obligationskurserne, mens de effektive renter omvendt satte sig.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt således med 8 basispoint til 3,02 pct., hvilket dog var 2 point over niveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede.

I løbet af torsdagen faldt den tiårige rente fra en indledende top i 3,11 pct. og var helt nede i 2,97 pct. For blot to ugers tid siden var den tiårige rente helt oppe omkring 3,50 pct.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligation så samtidig sin rente bakke med 8 basispunkter til 2,96 pct.

”Recessionsfrygten tager noget af renternes niveau. Frygten for, hvor meget Fed vil hæve sin rente, nedtones også,” forklarer Lars Skovgaard Andersen, som er seniorstrateg i Danske Bank.

”Desuden ser vi lidt rotation. Risikoappetitten er lav, og så tyer investorerne til obligationer. Det er risk off. Penge fra Europas aktier kommer nok også over i amerikanske renter, for her er der et positivt renteafkast.”

Torsdagens nøgletal, som ligeledes sænkede aktiemarkedet, pegede da også i retning af en økonomisk opbremsning.

Det reelle privatforbrug, justeret for prisforandringer, faldt i nemlig i maj med 0,4 pct., hvilket var første gang i 2022, at der kunne konstateres en tilbagegang. Uden prisjustering var der tale om en forbrugsvækst på 0,2 pct. i måneden mod 0,4 pct. i april, og det var den mindste stigning i år.

Der kom torsdag også inflationstal fra USA, hvor PCE Core, den amerikanske centralbank Federal Reserves, Feds, foretrukne mål for kerneinflationen faldt fra 4,9 pct. i april til 4,7 pct. i maj, hvilket dæmpede inflationsfrygten lidt.

Det medførte tilsammen, at markedet skruede lidt ned for forventningerne til den amerikanske centralbanks fortsatte renteforhøjelser, da handelen med rentefutures torsdag pegede mod et toppunkt for centralbankrenten til marts næste år i 3,47 pct. mod et bud på 3,59 pct. onsdag.

Især den toårige rente er følsom over for forventningerne til fed funds-renten.


Mere fra FinansWatch

P+ ruller krisevåben ud for yderligere 70.000 medlemmer

Modvind på de finansielle markeder får P+ til at indføre kursværn for yderligere en lang række kundegrupper, så knap 80 pct. af medlemsskaren i oktober er omfattet af krisevåbenet. Direktør forklarer det bl.a. med den måde, som P+ fordeler midlerne mellem kollektive reserver og medlemmernes egne depoter.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs