Den Europæiske Centralbank (ECB) burde overveje at hæve renten med dobbelt så meget som planlagt på det kommende møde i juli, hvis udsigterne for inflationen forværres.
Det siger chefen for centralbanken i Litauen, Gediminas Simkus, som også er den del af Styrelsesrådet hos ECB, skriver Bloomberg News.
”Selvfølgelig skal vi se en ændring i data, en vis ændring i relation til, hvad vi har set i starten af juni,” siger Simkus i et interview i Sintra, Portugal, hvor ECB holder sin årlige konference.
”Men hvis vi ser denne ændring i data, som peger på vedvarende inflation, på en acceleration, så bør (en renteforhøjelse, red) 50 basispoint være en mulighed i juli,” uddyber Simkus.
Den ledende rente i eurozonen er i øjeblikket på minus 0,5 pct., men ECB forberedte på sit seneste rentemøde markedet på en renteforhøjelse på 25 basispoint på det næste møde, der afholdes den 21. juli.