FinansWatch

ECB: Inflation ses stige - mulig negativ vækst i 2023

Den stigende inflation vil først slå bremserne i til efteråret, venter Den Europæiske Centralbank.

Foto: Yves Herman/REUTERS / X00380

Inflationen i eurozonen vil tiltage i de kommende måneder, inden den vil bremse op i fjerde kvartal. Til gengæld risikerer væksten i euroområdet at blive negativ i 2023.

Det siger vicedirektør i Den Europæiske Centralbank (ECB), Luis de Guindos, ifølge Bloomberg News.

I ECB ser man, at forventningerne til inflation er stigende - blandt andet ses tiltagende efterspørgsel på lønstigninger.

Vicedirektøren fastholder, at ECB ved sit kommende rentemøde i juli vil løfte sin rente med 25 basispoint, som det tidligere har været udmeldt. Størrelsen på en eventuel renteforhøjelse i september vil afhænge af dataene i perioden op til mødet.

ECB er fuldt forpligtet til udviklingen af det instrument, som centralbanken efter et hastemøde i sidste uge meldte om, fortsætter han.

Instrumentet skal sikre, at eurozonens periferilande ikke rammes unødigt hårdt af de kommende renteløft. Det ventes blandt andet at ske gennem geninvesteringer af indløsninger under centralbankens pandemiopkøbsprogram PEPP.

Luis de Guindos venter dertil, at ECB over de næste fem år vil nedbringe sin balance. Det er dog ikke blevet forhandlet i centralbanken endnu, fremgår det.

ECB vil hindre for store, hurtige rentestigninger for svage eurolande

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs