FinansWatch

Goldman Sachs ser nu højere risiko end tidligere for recession i USA

Der er 30 pct. sandsynlighed for amerikansk recession ifølge den amerikanske storbank Goldman Sachs.

Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X02844

Den amerikanske storbank Goldman Sachs ser nu en 30 pct. sandsynlighed for, at amerikansk økonomi ryger i recession i løbet af det næste år.

Tidligere var sandsynligheden ”kun” sat til 15 pct.

Det skriver Reuters.

Det reviderede estimat kommer efter sidste uges store renteforhøjelse i USA, hvor Federal Reserve hævede sin ledende rente med hele 75 basispoint.

Det var den største renteforhøjelse fra centralbanken siden 1994.

Det er tredje gang, Federal Reserve hævede renten siden marts, og sker i forsøget på at få inflationen tilbage under kontrol.

Goldman Sachs har også sænket estimatet for væksten i amerikanske økonomi de næste to år.

- Federal Reserve har fremrykket mere aggressive renteforhøjelser, renteforventningerne er steget, og de finansielle forhold er blevet strammet yderligere og udgør nu et væsentligt større pres på væksten - noget mere, end vi mener er nødvendigt, skrev Goldmans økonomer i et notat fra sent mandag ifølge Reuters.

Centralbankchef: Der kommer renteløft på 50-75 basispoint igen til juli

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs