
Investorerne i Jyske Bank jubler mandag over, at opkøbet af Handelsbankens danske aktiviteter ikke kræver udstedelse af nye aktier.
I stedet vil der i forbindelse med købet blive udstedt kapitalbeviser for 2,5 mia. kr. i form af AT1- og tier 2-kapital, hvilket er skidt nyt for bankens obligationsinvestorer.
Det skriver Danske Bank i et notat ifølge Bloomberg.
Struktureringen af finansieringen er ”credit negative” lyder det fra analytiker Sverre Holbek fra Danske Bank ifølge Bloomberg News.
Banken får med gælden en større rentebærende gæld, som skal honoreres med løbende rentebetalinger. Det er det, som vurderes negativt med kreditmæssige briller.
”Ikke desto mindre ser vi fortsat positive kreditimplikationer fra overtagelsen, som vil tilføre skala til Jyske Banks aktiviteter, og den opkøbte portefølje er også af høj kvalitet,” skriver Danske Bank-analytikeren endvidere.
I sidste uge om Jyske Bank-aktien i kraftig modvind, at investorerne frygtede, at banken skulle ud at finde købere til en masse nye aktier for at finansiere transaktionen.
Men det ligger altså ikke i planerne, og det har mandag medvirket til at løfte Jyske Bank-aktien.
Ved 15-tiden ligger aktien 16,8 pct. højere i 377,70 kr. Før spekulationerne i forrige uge om, at banken så ud til at være eneste aktør tilbage i kampen om Handelsbankens danske aktiviteter, var kursen dog over 400 kr.
Jyske Bank æder sig ind i Nordsjælland efter opkøb af Handelsbanken
Overblik: Jyske Bank vandt kampen om Handelsbanken
Anders Dam skubber kronprins helt frem til scenekanten med køb af Handelsbanken
Mere fra FinansWatch
"Floskelsnak" og "bankbashing": Blå partier langer ud efter minister i kølvandet på konkurrencerapport
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kalder ny rapport om konkurrencesituationen på bankmarkedet for ”alarmerende læsning”. Det kalder på yderligere uddybning, hvis ikke det skal falde i kategorien bankbashing, mener Venstre og Nye Borgerlige, der læser rapporten noget anderledes end regeringen og et af dens støttepartier.