FinansWatch

Bank of Japan griber ind på rentemarkedet

Centralbanken i Japan har øget sine opkøb af obligationer inden for samtlige løbetider og samtidig varslet ubegrænsede opkøb i det tiårige segment torsdag og fredag.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Bank of Japan har onsdag skruet op for indsatsen for at holde renterne på japanske statsobligationer i ro.

Det skriver Bloomberg News.

Centralbanken har øget sine opkøb af obligationer inden for samtlige løbetider og samtidig varslet ubegrænsede opkøb i det tiårige segment torsdag og fredag.

Meldingen kommer ifølge Bloomberg på baggrund af spekulationer i markedet om, at banken må tilpasse sin ultralempelige pengepolitik.

Mens flere af verdens centralbanker er gået i gang med at bekæmpe tiltagende inflation, holder Bank of Japan fast i, at inflationen er midlertidig, og at den lempelige pengepolitik er nødvendig for at sætte skub i væksten.

Kursudviklingen på obligationsmarkedet viser dog, at markedet tvivler. Den tiårige japanske rente er i denne uge skudt over 0,25 pct., der markerer det loft som den japanske centralbank styrer efter. Onsdagens indgreb fra centralbanken har dog ifølge Bloomberg fået renten presset under 0,25 pct. igen.

På valutamarkedet ramte yen ved midnatstid det svageste niveau siden 1998 over for dollar i 135,59 yen per dollar. Siden er yen styrket en smule, og der går ved 8-tiden 134,85 yen på en dollar mod 134,62 yen onsdag kl. 17.


Mere fra FinansWatch

Pensiondanmark udnævner ny chef for alternativer

Chef for alternative investeringer i Pensiondanmark, Kim Nielsen, har takket ja til et job som investeringsdirektør i et nyetableret familiekontor. I Pensiondanmark tager et kendt ansigt dirigentstokken.

Kollerup om konkurrencerapport: "Alarmerende læsning"

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har selv bestilt den rapport om konkurrencen i banksektoren, som han nu kalder alarmerende læsning. Hvad der skal ske på området, har han ikke umiddelbart noget svar på, oplyser han i et skriftligt svar.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs