FinansWatch

Coinbase dykker i formarkedet - vil fyre 18 pct. af medarbejdere

Der skal være 1100 færre personer på lønningslisten hos Coinbase, og stort finanshus har sænket anbefalingen på aktien.

Coinbase vil skære 1100 stillinger svarende til 18 pct. af staben. | Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Aktien for den amerikanske kryptobørs Coinbase Global dykker 5 pct. i det amerikanske formarked tirsdag, efter at selskabet har varslet fyringen af omkring 18 pct. af medarbejderne på grund af økonomisk nedgang. Det skriver Bloomberg News.

Antallet af medarbejdere skal reduceres med cirka 1100 personer, og der vil i den forbindelse være engangsomkostninger på mellem 40 og 45 mio. dollar, oplyser selskabet. Fyringsrunden ventes afsluttet i andet kvartal.

Dertil har finanshuset JP Morgan også sænket anbefalingen af Coinbase-aktien til ”neutral” fra ”overvægt”, mens kursmålet er blevet sænket til 68 dollar fra 171 dollar hos finanshuset.

Kenneth Worthington, der er analytiker hos JP Morgan, vurderer, at der er potentiale for yderligere nedtur for Coinbase Global, hvis ikke kryptomarked ikke snart stabiliserer sig.

Coinbase er i forvejen presset af de seneste dages store nedtur til kryptovalutaerne. Aktien faldt mandag 16 pct.

Bitcoin ser nyt lavpunkt - svækkelsen fortsætter

Ny kryptoplatform slår danske døre op i denne måned

Mere fra FinansWatch

Arbejdsgivere kalder på flere løsninger efter politisk håndsrækning: "Situationen er generelt set helt utrolig presset"

Nok bliver det med nye regler om lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft lidt lettere for finansvirksomheder at skaffe flere hænder, men ifølge Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, er der brug for flere tiltag, hvis ikke den generelle udvikling i sektoren skal bremses. I Finansforbundet køber næstformand ikke helt ind på præmissen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs