FinansWatch

Feds Brainard: Ser ingen grund til rentepause til september

Den amerikanske centralbanks viceformand, Lael Brainard, signalerer store renteforhøjelser på møderne i juni og juli og varsler også en tredje renteforhøjelse til september.

I et interview med CNBC sagde Lael Brainard, den amerikanske centralbanks viceformand, torsdag, at markedet har indregnet renteforhøjelser på 50 basispoint både i juni og juli, hvilket virker ”fornuftigt”.

Hun siger desuden, at hun har meget svært ved at se argumentet for, at banken holder en pause med rentestigningerne på mødet i september.

”Fra hvor jeg sidder i dag synes det at være en fornuftig vej, ud fra de data vi har i hånden i dag, at markedet indregner 50 basispoint i juni og i juli,” lød det fra Lael Brainard.

”Lige nu er det meget svært at se argumentet for en pause. Vi har stadig meget arbejde at gøre for at få inflationen ned til vort mål på 2,0 pct.”

Dermed skød hun umiddelbart et forslag fra Raphael Bostic, der er centralbankdirektør i Federal Reserves afdeling i Atlanta, ned.

Han gjorde sig i sidste uge til talsmand for, at det kan være fornuftigt med en pause fra renteløftene i september for at sikre, at økonomien ikke svækkes mere end højst nødvendigt.

”Min oplevelse er, at der stort set ikke er støtte til det, bortset fra Bostic.”

Ifølge Lael Brainard er bankens hovedprioritet imidlertid klar. Det handler om inflationen, der skal bankes ned, og centralbanken vil i den forbindelse gøre alt, hvad den kan for at løse opgaven.

Den amerikanske centralbanks næste tre rentemøder er fastsat til den 14-15 juni, den 26-27 juli og den 20-21 september.

Og udsigten til tre renteforhøjelser på stribe har torsdag løftet renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation til 2,92 pct. Det 2 basispoint mere end niveauet, før Brainards udmelding.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs