FinansWatch

100 dage med krig har givet medvind til den klassiske bankdrift – men nedtur lurer i horisonten

Bankerne har haft en god start på 2022 trods krigen i Ukraine, og de afledte effekter af konflikten har sat yderligere skub i bevægelsen væk fra et historisk lavt renteniveau. Bankdirektører ser dog risiko for, at høj inflation og forsyningsproblemer kan føre til økonomisk nedtur.

Krigen i Ukraine har fortstærket den i forvejen høje inflation og fremrykket tidspunktet for den første renteforhøjelse hos Den Europæiske Centralbank (ECB). | Foto: Genya Savilov/AFP / AFP

Ruslands invasion af Ukraine kom som et chok for de danske banker, men de direkte økonomiske konsekvenser har været til at overse, og bankerne har generelt set meldt om gode resultater i starten af 2022.

Fredag er dag nummer 100 i krigen, og i Sydbank vurderer aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen, at banksektoren indtil videre er sluppet for de store skrammer.

”Der har været tumult på de finansielle markeder, og det er primært her, bankerne har mærket konsekvenserne af krigen i Ukraine. Den direkte effekt har været meget begrænset.”

”Krigen i Ukraine har givet medvind til inflationen og rentestigninger, men der er stor usikkerhed om, hvad konsekvenser bliver på længere sigt for økonomien. Som tingene står nu, er der ikke noget, som tyder på, at bankernes forretningsmodel har lidt nød af krigen. Det er i udgangspunktet meget positivt for bankernes indtjening, at renterne kommer opad,” siger Mikkel Emil Jensen.

Som tingene står nu, er der ikke noget, som tyder på, at bankernes forretningsmodel har lidt nød af krigen

Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank

Banker har opjusteret

Bankerne i Danmark har over en bred kam meldt om gode takter på deres basisindtjening i første kvartal og har enten fastholdt eller opjusteret deres forventninger til 2022. Jyske Bank, Sydbank, Ringkjøbing Landbobank, Nykredit, Møns Bank og Banknordik har skruet op for forventningerne.

En stribe af bankerne har været ramt af negative kursreguleringer på grund af smæk til deres obligationsbeholdninger, hvilket har sat sig på bundlinjen, men det vil komme igen senere, da de typisk holder obligationerne til udløb.

I Sparekassen Kronjylland, der ikke aflægger kvartalsregnskaber, melder adm. direktør Klaus Skjødt også om en god start på året.

”Vi har set en rigtig god udvikling i de første måneder af 2022 med højere udlån og en højere aktivitet på alt fra ejendomshandler til konverteringer og investeringer, og vi forventer samlet set at komme godt ud af første halvår,” siger han.

Sparekassen Kronjylland har en renteafdækning på sin obligationsbeholdning og har derfor ikke haft de store kurstab som nogle af konkurrenterne.

Det kan komme til at se rigtig positivt ud på rentesiden, men omvendt er der også en risiko for, at inflationen løber helt løbsk

Klaus Skjødt, adm. direktør i Sparekassen Kronjylland

I Møns Bank fortæller adm. direktør Per Sjørup Christiansen, at de afledte konsekvenser af krigen i Ukraine samlet har smittet positivt af på banken.

”Det er på en ulykkelig baggrund, men det har medvirket til en god forretningsmæssig udvikling. Det har givet øget aktivitet og fokuseret den rolle som sparringspartner, vi gerne vil have over for vores kunder”.

”Det kan for virksomheder være leveranceproblemer, stigende priser på alt fra varer til energi samt et forhøjet renteniveau. Nogle kunder skal have ekstra buffer og kreditter, mens det ved andre har betydet låneomlægninger - i de seneste måneder opkonverteringer - og det har givet forretningsmuligheder for banken,” siger Per Sjørup Christiansen.

Krig har fremrykket renteforhøjelser

Krigen i Ukraine har også betydet, at bevægelsen væk fra negative renter er blevet rykket markant frem i tid, fordi inflationen er steget yderligere efter invasionen - blandt andet på grund stigende energipriser.

De danske banker placerer typisk deres indlån i en kombination af indskud i Nationalbanken og obligationer med kort løbetid - statsobligationer eller realkreditobligationer - herunder F3.

Mens der ikke har været nogen ændringer i renteniveauet i Nationalbanken, har de høje renter givet bankerne mulighed for at placere penge i obligationer til højere renter end de seneste år og dermed få en bedre indtjening på indlån.

I Nordea var forventningen umiddelbart inden invasionen i Ukraine, at Den Europæiske Centralbank (ECB) ville hæve renten en gang i slutningen i 2022 og to gange i 2023.

I dag er forventningen, at der vil komme tre renteforhøjelser i 2022 - den første i juli - og næste år er der forventning om yderligere fire forhøjelser.

Hvis krigen i Ukraine ikke var brudt ud, havde verden havde set meget anderledes ud

Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea

Nordea forventer på den baggrund, at indlånsrenten hos Nationalbanken, der læner sig op ad ECB, bliver positiv i december - måske allerede i september - fortæller chefanalytiker Jan Størup Nielsen.

”Krigen i Ukraine har forstærket inflationen i opadgående retning på grund af stigende energipriser, der er den væsentligste drivkraft bag udviklingen. Det er både på grund af den direkte effekt, men også fordi virksomheder får højere omkostninger, som bliver sendt videre til forbrugerne,” siger Jan Størup Nielsen.

”Der er også andre effekter, som har forstærket inflationen, men hvis krigen i Ukraine ikke var brudt ud, havde verden set meget anderledes ud, fordi centralbankerne bedre kunne være moderate i forhold til at signalere renteforhøjelser,” siger Jan Størup Nielsen.

Møns Bank har primært sit indlånsoverskud placeret i Nationalbanken til negativ rente og har kun en lille placeret i obligationer og har derfor ikke mærket det højere renteniveau på den front.

”Vi betaler stadigvæk negative renter i Nationalbanken, men når der kommer rentestigninger, får vi forhåbentligt en mere normaliseret rentesituation,” siger han.

Recession kan ændre billedet

I Sparekassen Kronjylland vurderer adm. direktør Klaus Skjødt, at det er meget svært at spå om, hvordan krigen rammer bankerne på lidt længere sigt.

”Lige nu og her ser det rigtig fornuftigt ud. Men det er et større spørgsmål, hvordan det ser ud om et halvt eller helt år. Sigtbarheden er ikke voldsom god, og udfaldsrummet er for mig at se ret stort.”

”Det kan komme til at se rigtig positivt ud på rentesiden, men omvendt er der også en risiko for, at centralbankerne bliver tvunget til at hæve renterne meget for at få inflationen under kontrol, og at konsekvensen heraf bliver, at vi ender i en recession, som vil have en negativ påvirkning på vores kunder. Det er den største dark horse,” siger Klaus Skjødt.

En lignende bekymring lød for nylig fra Jan Pedersen, der er adm. direktør i Danske Andelskassers Bank (DAB). Klaus Skjødt understreger, at bankens kunder generelt set har det godt, selv om nogle virksomheder mærker inflation og forsyningsproblemer.

”Nu og her ser det fornuftigt ud for vores virksomhedskunder, selv om nogle for eksempel er udfordret af højere brændstofspriser eller har leveringsproblemer. Det er ikke i en grad, hvor de er i problemer, men de tjener måske lidt mindre, end de kunne have gjort,” siger han.

Aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank fremhæver, at mange af bankerne i Danmark har reserver til eventuelle nedskrivninger, fordi mange har kunnet flytte dele af deres ubrugte coronabuffere til Ukraine-buffere.

”Der er usikkerhed om, hvordan inflation og højere renter kan ramme virksomhederne, men generelt set er der positive meldinger fra bankerne – herunder om god kreditkvalitet blandt kunderne - og hvis det billede skulle ændre sig, vil der være en pæn stødpude til at stå imod,” siger han.

DAB-direktør er bekymret for økonomien: ”Det ruller ikke som det har gjort”

Opkonverteringer af boliglån slår tidligere rekord - kan fortsætte de kommende måneder

Sydbank-topchef om højeste vækst siden 2008: Et resultat af satsning på erhverv

Amerikansk storbank ser recession inden udgangen af året

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs