FinansWatch

Finanstilsynet advarer om at proportionalitet og lempelige regler vil føre til højere Basel-krav

Lopi-årsmøde: Finanstilsynets direktør Jesper Berg ønsker mere proportionalitet i Basel-regler, men advarer om, at lempeligere regler kan føre til skrappere kapitalkrav.

Foto: Sofie Højlund, FinansWatch

Hvis de kommende regler om kapitalkrav som følge af Basel IV-implementeringen bliver mere lempelige, end det nuværende udspil fra Europa-Kommissionen indikerer, vil det højest sandsynligt betyde højere krav til landets pengeinstitutter. Det fortalte Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, under årsmødet hos Lokale Pengeinstitutter, Lopi, torsdag.

Brancheorganisationen Lopi ønsker ellers større proportionalitet på Basel-reglerne, og den kamp vil tilsynsdirektøren tage.

”Vi forstår godt, I ser problemer i det her, og vi vil gerne prøve at hjælpe jer med at arbejde med det,” siger Jesper Berg.

Han advarer dog mod, at effekten af ønsket kan blive anderledes, end Lopi forventer.

”Det er vigtigt at huske, at et mere proportionalt system ikke betyder et mere lempeligt system. Formentlig vil det betyde et mere restriktivt system, der indebærer større vægt på tilsyn og skøn. Det skal I være indstillede på, hvis det er den vej, I vil gå,” siger Jesper Berg.

Uhensigtsmæssigt med ens regler

Han fortæller, at han har kastet sig ind i kampen for mere proportionalitet i det europæiske banktilsyn EBA, og at han er kommet ind i et co-leading workteam om netop proportionalitet.

”Jeg deler holdningen om, at større proportionalitet vil være nyttigt. Det er ikke hensigtsmæssigt, at EU har valgt at have samme regelsæt for store og små banker,”

Jesper Berg tror, at man har valgt et ensartet regelsæt for at mindske mængden af diskussioner, og fordi man er ekstra opmærksom på konkurrencesituationen. Derfor vil mindre proportionalitet betyde et mere lempeligt system.

I dag har pengeinstitutterne en risikovægt på deres ejerandele i sektorselskaberne. Det kan eksempelvis være datacentraler eller DLR Kredit, som institutter ejer i fællesskab. Risikovægten på den type ejerskaber er i da på 100 pct., men den vil stige til 250 pct., hvis et institut ejer mindre end 20 pct. af aktierne i virksomheden. Det sker, hvis et forslag fra EU Kommisionen til nye Basel-krav bliver implementeret.

Basel-forslag straffer mindre pengeinstitutter med højere kapitalkrav

Mere kapital til ejerandele i sektorselskaber

Stiger risikovægten, øges de enkelte pengeinstitutters individuelle kapitalkrav. Derfor bliver det dyrere for pengeinstitutterne at indgå i fællesskaberne.

Den udfordring står de store pengeinstitutter ikke med. De har nemlig en størrelse, hvor de kan løse opgaverne inden for deres egen koncern. Og så længe opgaverne løses i datterselskaber inden for en koncern, rammes de ikke af den højere risikovægt. Det samme gælder de institutter, der ejer mere end 20 pct. af aktierne i sektorselskaberne.

Netop Basel-reglernes konsekvenser for de fællesejede sektorselskaber er en bekymring, der fylder hos LOPI.

Lopi-formand John Christiansen udtrykte tidligere torsdag en stærk utilfredshed med den del af Basel-forslaget, som foreningen vil kæmpe imod og havde et ønske om netop proportionalitet.

”Det er unfair og helt urimeligt, at vores forretningsmodel byggende på brede samarbejder på den vis skal straffes. Vi skal derfor kraftigt pointere vigtigheden af fortsat fra dansk side at presse på, for at kapitalvægten fastholdes på de 100 pct., der gælder i dag,” sagde John Christiansen tidligere torsdag.

Europa-Kommissionen fremsatte sit forslag til nye Basel-krav i efteråret. Forslaget bliver for tiden behandlet af Europa-Parlamentet.

Tilsynsboss til bankspidser: I er alle sammen alfahanner eller alfakvinder

Lopi genvælger bestyrelse

Lopi-formand frygter konkurrenceskævvridning med nye Basel-regler

Mere fra FinansWatch

Pensionister i pengenød - her er hele artikelserien

I en stribe artikler har FinansWatch sat spot på det faktum, at landets pensionister og pensionselskaber på vidt forskellig vis håndterer en situation, hvor markedsrenteprodukterne er hårdt udfordrede og vil levere markant lavere udbetalinger end tidligere. Få overblikket her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs