
Efter fredagens overraskende høje inflation og de seneste ECB-kommentarer ser Jyske Banks chefanalytiker Tina Winther Frandsen nu yderligere en renteforhøjelse fra Den Europæiske Centralbank, ECB, sammenlignet med tidligere forudsigelser.
Hun lægger en ekstra renteforhøjelse ind i juli, så bankens prognose nu indebærer tre renteforhøjelser i år og fire i 2023.”
Som det ser ud lige nu, er det kun et stop for russisk olie og naturgas, der kan afholde ECB fra lift-off i juli,” skriver hun i en analyse i weekenden.
”Den store ubekendt er stadig krigen i Ukraine, hvor EU er på vej med nye sanktioner. Hvis den russiske forsyning af olie og især naturgas stopper – og især hvis det sker hurtigt – vil det sende euroområdet i recession og dermed formentlig også tvinge ECB til at sætte normaliseringen af pengepolitikken på pause,” fremgår det.
Analytikeren forventer, at Nationalbanken følger ECB.
Danske Bank venter trecifret milliongevinst på stigende renter
To tredjedele af statens coronalån er tilbagebetalt til tiden