FinansWatch

Kvinder skal ofte spare en del mere op til pension end mænd

Selv med samme løn vil kvinder meget ofte have brug for at spare mere op til pension end mænd, viser analyse.

Foto: Ole Lind/Ritzau Scanpix

Kvinder er som oftest dårligere stillet i pensionsalderen end mænd af den simple årsag, at de gennemsnitligt tjener mindre end mændene og derfor typisk har sparet mindre op.

Men selv hvis en kvinde tjener lige så meget som en jævnaldrende mandlig kollega, vil hun oftest alligevel have brug for at spare mere op end ham for at have samme beløb til rådighed, når arbejdslivet slutter.

Det viser en analyse, som Danica Pensions cheføkonom, Mads Moberg Reumert, har lavet.

”Der er selvfølgelig store individuelle forskelle, men for mange kvinders vedkommende gælder det, at de bør indbetale op til 20 pct. mere end mændene,” siger han.

Årsagen er først og fremmest, at kvinders arbejdsliv ofte er kortere end mændenes, selv om de rent faktisk lever længere.

Kvinder trækker sig i gennemsnit fra arbejdsmarkedet mellem et og halvandet år tidligere end mændene, og da de samtidig også lever et år længere i gennemsnit, skal pensionen også strække længere i den anden ende.

Hvis de to ovenstående betingelser er opfyldt, skal en kvinde spare mellem 147 og 197 kr. mere op end en mand, hver gang de indbetaler 1000 kr.

Dertil kommer, at kvinder tager mere barsel end mænd, ligesom de også i højere grad arbejder på nedsat tid. Det er også med til at øge uligheden.

”Vi kan se, at kvinder typisk ligger med lidt højere indbetaling end mænd, så det er noget, der ser ud til at have nogens opmærksomhed.”

”Og i takt med at løngabet mellem kvinder og mænd er mindsket hen over de senere år, så er vi kommet tættere på lige pension. Men der er stadig lang vej,” siger Mads Moberg Reumert.

Danske kvinders gennemsnitlige pensionsformue lyder på 590.000 kr., mens det tilsvarende tal for mændenes vedkommende er 780.000 kr.

Nordea om kovending på pensionsmarkedet: ”Tiden er en anden”

Tryg vil bedrive aktivt ejerskab - men klapper i om fossile investeringer

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs