FinansWatch

Præsident Biden overvejer at øge udbud af olie for at dæmpe prishop

For at bekæmpe de stigende brændstofpriser overvejer USA af frigive mere olie fra landets reservelagre.

Den amerikanske præsident Joe Biden overvejer at frigive mere olie fra USAs reservelagre. Foto: Andrew Harnik/AP/Ritzau Scanpix

Joe Bidens administration overvejer at frigive omkring én million tønder olie dagligt fra USA’s reservelagre flere måneder frem.

Det oplyser to unavngivne personer med kendskab til overvejelserne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Målet med at øge udbuddet af olie er at bekæmpe stigende brændstofpriser.

Prisen på benzin og diesel samt andre olieprodukter er røget i vejret efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede militæret til at invadere Ukraine.

Det Hvide Hus meddeler, at præsident Biden torsdag vil udtale sig om indgreb, der skal gøre det billigere for amerikanerne at fylde tanken op på benzinstationerne.

De højere priser er ifølge Reuters blevet en politisk hovedpine for Joe Biden og Det Demokratiske Parti forud for midtvejsvalget i november til Kongressen.

Aktuelt kan Demokraterne samle et flertal i begge kamre - Repræsentanternes Hus og Senatet.

I kølvandet på invasionen har den amerikanske regering gjort det ulovligt at importere blandt andet russisk olie og naturgas.

USA’s forbrug af russisk olie er dog yderst begrænset.

Men på trods af det er benzinpriserne steget til rekordhøjder i USA.

Det skyldes ifølge det amerikanske medie CNN, at olie handles på et globalt råvaremarked, hvor udbud og efterspørgsel konstant påvirker priserne.

Hvis de europæiske lande køber mindre olie fra Rusland end før, så skal det erstattes af olie fra eksempelvis Saudi-Arabien eller andre medlemmer af oliesammenslutningen Opec.

Den stigende efterspørgsel vil derefter presse prisen på råolie fra Opec-lande op.

Og USA køber årligt millioner af tønder Opec-olie.

Siden invasionen af Ukraine er forsyningerne af russisk olie til det globale marked svundet ind.

Ikke så meget på grund af sanktioner. Men fordi mange oliehandlere ikke længere tør købe russisk olie. Dermed prissætter investorer reelt olie, som om de russiske forsyninger ikke længere er til rådighed.

Mere fra FinansWatch

Analyse: Var bankerne grådige eller var de negative renter direkte ulovlige?

Erhvervsminister Simon Kollerup kaldte bankerne for grådige. Men lod dog forstå, at de negative renter ikke var ulovlige. Nu varsler ministerens egen vagthund, Forbrugerombudsmanden, en retssag mod Jyske Bank. Med så megen forvirring er der behov for en juridisk dom om retstilstanden, skriver FinansWatch’ analytiker Jens Chr. Hansen.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs