Manden bag finanskriseopgør: "Sagerne har vist sig sværere end forventet"

Egentlig ville han være diplomat, amatørarkæolog eller forsker men Henrik Bjerre-Nielsen endte i stedet inderst i begivenhedernes midte i den danske finanskrise. En rolle, der er svær at blive populær i, men som har været så intellektuelt stimulerende, at selv et svigtende helbred ikke har kunnet holde ham væk.

Foto: Linda Johansen

På direktørkontoret hos Finansiel Stabilitet i det inderste af Frederiksstaden i det gamle København hænger et maleri centralt på væggen. Farverne befinder sig i det blå spekter med enkelte gule strejf og har for kontorets beboer en helt særlig betydning.

Det stammer fra en af de mange banker som Finansiel Stabilitet i tiden efter finanskrisen absorberede, nemlig Eik Bank Danmark.

Billedet foregiver at være malet af kunstmaler Carl-Henning Pedersen og var derfor planlagt til at indbringe en skilling på auktion. I stedet ringede auktionshuset og fortalte, at maleriet var en kopi. Endda så åbenlyst, at politiet allerede tidligere havde skrevet "dette er et falskneri" på bagsiden.

Derfor hænger det relativt værdiløse skilderi nu foran adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsens skrivebord, og minder ham om en af de vigtigste indsigter, han gennem tilsammen mere end 25 år som direktør for Finanstilsynet og siden Finansiel Stabilitet har fået med sig: At information er asymmetrisk. Derfor skal man være klar over, at man sjældent ved alting og har alle facts.

"Da jeg kiggede på det billede første gang, vidste jeg jo ikke, at det var falsk," pointerer Henrik Bjerre-Nielsen.

Og billedet er hverken første eller sidste gang Henrik Bjerre-Nielsen må erkende, at sandheden har vist sig anderledes end forventet.

Henrik Bjerre-Nielsen har de seneste år fra tid til anden manglet hår på hovedet. En stil han på sin sidste arbejdsdag holder ved lige med et besøg på Herlev Hospital. | Foto: Af Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
Henrik Bjerre-Nielsen har de seneste år fra tid til anden manglet hår på hovedet. En stil han på sin sidste arbejdsdag holder ved lige med et besøg på Herlev Hospital. | Foto: Af Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
 

Siden 1986 har Henrik Bjerre-Nielsen været tæt forbundet med den danske finanssektor. I dag forbinder de fleste ham nok mest med finanskrisen og den til tider noget upopulære rolle som bankoprydder og frontfigur i retsopgørene mod ledelserne i krakbanker som Amagerbanken, Roskilde Bank og Capinordic.

Men faktisk havde den unge Henrik Bjerre-Nielsen en helt anden forestilling om sin karriere, da han i 70erne læste økonomi på Københavns Universitet.  Han skulle være forsker i økonomiske modeller. Muligvis med boligpolitik som omdrejningspunkt, for som barn og ung i 60erne og 70erne var det boligpolitik, der var hot på den politiskes agenda. Endnu tidligere var det et liv i udlandet med jord under neglene, der var ambitionen.  

"Jeg fandt forleden en gammel stil, hvor der stod at jeg ville være diplomat og amatørarkæolog, når jeg blev voksen," fortæller Henrik Bjerre-Nielsen.

At det ikke blev til nogle af delene skyldtes i første omgang, at Finansministeriet i slutningen af 70erne godt kunne bruge en studerende med en interesse økonomiske modeller.

"Nu er det jo noget, alle bruger, men dengang var det helt nyt," husker Henrik Bjerre-Nielsen.

Stolt af arbejdsmarkedspensioner

Efter et par år i Finansministeriet fattede den faglige hovedorganisation, LO, også interesse for området og hyrede den unge økonom ind på en løs kontrakt i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det var i den senere finansminister, Mogens Lykketofts, tid i spidsen for organisationen. Den løse tilknytning blev afløst af et fast job i selve LO og snart havde den unge økonom gang i lidt af en kometkarriere i en af tidens vægtige politiske organisationer.

I 1986 fik LOs daværende cheføkonom, Poul Nyrup Rasmussen, et nyt job som adm. direktør i en af landets vigtigste pengekasse, Lønmodtagerens Dyrtidsfond. 31-årige Henrik Bjerre-Nielsen overtog en del af hans opgaver og blev blandt andet med en post som lønmodtagernes repræsentant i ATPs forretningsudvalg sendt ind i de inderst indercirklerne af, hvor de politiske økonomiske beslutninger blev truffet.

"Det var utroligt spændende at få nogle af Nyrups poster. I de første år lå hovedvægten på pension. Og på at bruge pengene aktivt," fortæller Henrik Bjerre-Nielsen, der på dette tidspunkt var dybt involveret i at udtænke det system, vi i dag kender som arbejdsmarkedspensioner. I dag - tæt på 35 år og en del tydelige fodspor i det finansielle landskab senere - er det stadig den bedrift, som Henrik Bjerre-Nielsen er mest stolt af.

"Jeg tror, alle i dag er rigtig glade for, at vi fik etableret arbejdsmarkedspensionerne," siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Nyrups sekundant

I 1986 bliver Henrik Bjerre-Nielsen desuden bestyrelsesmedlem i LD, og det er fra de posterne i både ATP og LD, han fra første parket følger med i, at de to store forsikringsselskaber Hafnia og Baltica - til ugunst for investorerne - begynder at vakle og senere afvikles. Både ATP og LD ejede store aktieposter i selskaberne, og Henrik Bjerre-Nielsen var dybt involveret i redningsforsøgene.

"Der var flere kriser i de år. Og det var her jeg for første gang lærte, at adgangen til information er asymmetrisk."

I alt blev det til 12 år i LO, hvor afstanden til datidens store politiske skikkelser Mogens Lykketoft, Poul Nyrup og Palle Simonsen aldrig var stor. Blandt andet husker Henrik Bjerre-Nielsen, at han blev kendt som "Nyrups sekundant". Og det er også den senere statsministers ord om, at Henrik Bjerre-Nielsen gik "relativt uimponeret" til opgaverne, han i nutiden hiver frem til at beskrive, hvordan han i en alder af nogle-og-tredive formåede at give sig kast med tidens store udfordringer.  

En vej ind i politik blev overvejet mere end en gang. Men:

"Jeg har altid syntes, at det faglige indhold var det mest interessante," siger Henrik Bjerre-Nielsen og joker med, at en tilværelse som folkevalgt politiker kræver stemmer. Og bred popularitet har aldrig været blandt hans største styrker.

"Men i rollen som embedsmand har jeg altid været vant til at begå mig politisk."

Opfordret til at søge tilsynsjob

Inden en post som direktør i Finanstilsynet blev ledig, varetog Henrik Bjerre-Niels en post som vicedirektør i den selvejende statslige fond, Investeringsfonden for Udviklingsland, IFU.

Men da daværende adm. direktør i Finanstilsynet, Eigil Mølgaard, stoppede, opfordrede tidligere finansminister og ATP-direktør Palle Simonsen Henrik Bjerre-Nielsen til at gå efter posten.

"Jeg tænkte, at ja. Det lød da sjovt. Så jeg søgte og fik jobbet. Og det er nu 25 år siden. Jeg var lige fyldt 41," husker Henrik Bjerre-Nielsen.

Foto: Bo Svane/POLFOTO
Foto: Bo Svane/POLFOTO
 Henrik Bjerre-Nielsen i sine første år som adm. direktør i Finanstilsynet

Han fik i alt over 12 år på posten som direktør, indtil et dramatisk DHL-løb i efteråret 2008 midt i ouverturen til finanskrisen satte en stopper for den del af karrieren.  

I Finanstilsynet møder den nyslåede direktør for første gang Marianne Simonsen, der dengang var finansinspektør i Finanstilsynet og i dag direktør for Jura og Kredit i Finansiel Stabilitet.

Hun husker, at selvom direktøren var så ung, at han i sine første år både tog barnets første sygedag og deltog med udklædte poder i Finanstilsynets fastelavnsfejring, så var der respekt.

"Vi tænkte ikke, at her kom en ung mand. Vi tænkte, at her var den nye direktør," siger Marianne Simonsen.

Henrik Bjerre-Nielsen stemmer i:

"Jeg havde jo også erfaringen. Blandt andet fra Hafnia-sagen."

Og selvom de første år i jobbet virker mindre dramatiske, når man ved, at der ude i horisonten lurer en verdensomspændende finanskrise, der både vil gøre det af med flere store pengeinstitutter og presse det allerstørste, så var der rigeligt at tage fat på.

Orden i sagerne

I Eigil Mølgaards tid som direktør i Finanstilsynet var antallet af danske sparekasser, andelskasser, kreditinstitutter, børsmæglerselskaber og forsikringsselskaber faldet markant. Alligevel var konsensus, at Mølgaard var lidt for pragmatisk i sin tilgang til at finde kriseløsninger. En linje den nye tilsynsdirektør allerede gjorde op med i sin tiltrædelsestale. Nu skulle der først og fremmest være orden på sagerne. 

Erfaringen var lidt, at Federal Reserve i USA havde styr på det. Det mest sandsynlige scenarie var, at det ikke ville gå rigtig galt. Men vi vidste godt alle sammen, at der var fart på

Henrik Bjerre-Nielsen om tiden op til Finanskrisen.

Og der blev hurtigt nok at rive i. Blandt andet blev PFA udsat for et milliardbedrageri skruet sammen af daværende PFA-direktør Rasmus Trads og byggematadoren Kurt Thorsen. Senere kom pensionsselskabet som følge af kursfaldene efter terrorangrebet d. 11. september i så store solvensproblemer, at selskabet var tæt på at lukke. Også den såkaldte Færøbank-sag rullede gennem 1990'erne og endte efter offentliggørelsen af en rapport fra en undersøgelseskommission med, at Finanstilsynet blev brugt som en del af det parlamentariske spil mellem regering og opposition.

"Det var første gang i mange, mange år at det skete. Det var bare ubehageligt. Det var det," siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Internationalt rullede der også kriser med jævne mellemrum hen over kloden. Der var den asiatiske krise i 1997 og dot.com-krisen i starten af nullerne, og et par år efter begyndte det at gå stærkt igen. Bankernes udlån var mange steder langt over niveauet på indlån, hvilket betød, at der var optaget lån i udenlandske banker.

"Erfaringen var lidt, at Federal Reserve i USA havde styr på det. Det mest sandsynlige scenarie var, at det ikke ville gå rigtig galt. Men vi vidste godt alle sammen, at der var fart på," mindes Henrik Bjerre-Nielsen om tiden op til Finanskrisen.

Trelleborg falder

Og selvom der begyndte at vise sig skvulp af krise - blandt andet begynder det at knage i den gigantiske islandske banksektor, så var der i Danmark fred og ingen fare. Endda så fredeligt, at Finanstilsynet gav banker påbud om ikke at polstre sig for meget ved at nedskrive mere end reglerne tillod.

Men en tidlig fredag morgen i januar 2008 blev Henrik Bjerre-Nielsen ringet op. Banktrelleborg, der hører hjemme på Vestsjælland, har likviditetsproblemer.

"Jeg kan tydeligt huske, at jeg tænker 'Nu nærmer det sig',” siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Der gik en hurtig salgsproces i gang, som i slutningen af samme weekend betød, at Banktrelleborg havner hos Sydbank.

Dermed blev landets første potentielle finanskrisekrak afværget. Godt nok med utilfredse aktionærer til følge, der ender med at tage sagen til domstolene. Først i 2013 faldt der en endelig højesteretsdom i sagen.

Hurtigt viste det sig, at problemet med skrøbelige banker og utilfredse aktionærer ikke er en enlig svale, for snart tårnede problemerne sig op i den store regionalbank, Roskilde Bank, og det danske bidrag til den globale finanskrise var for alvor i gang.

"Vi var allerede noget bekymrede for Roskilde Bank i 2006. Banken kørte med meget høj risiko," siger Henrik Bjerre-Nielsen, der husker det som velkomment, da bankens daværende adm. direktør Niels Valentin-Hansen meldte sin afgang og i stedet blev afløst af Søren Kaare-Andersen.

Forud for direktørskiftet havde Roskilde Bank efter pres fra Finanstilsynet forhøjet individuelle solvensbehov, der udløste et behov for frisk kapital. Et krav, der blev indfriet med et storsalg af egne aktier.

"Vi bad Søren Kaare-Andersen komme ind på sin allerførste arbejdsdag. Vi håbede jo dengang, at det kunne blive bedre, men det blev bare værre, værre og værre."

Henrik Bjerre-Nielsen befinder sig yderst til højre i billeder fra det pressemøde, hvor daværende direktør for Nationalbanken, Nils Bernstein, præsenterer en redningsplan for Roskilde Bank i sommeren 2008. | Foto: Miriam Dalsgaard/Arkivfote
Henrik Bjerre-Nielsen befinder sig yderst til højre i billeder fra det pressemøde, hvor daværende direktør for Nationalbanken, Nils Bernstein, præsenterer en redningsplan for Roskilde Bank i sommeren 2008. | Foto: Miriam Dalsgaard/Arkivfote
 Henrik Bjerre-Nielsen befinder sig yderst til højre i billeder fra det pressemøde, hvor daværende direktør for Nationalbanken, Nils Bernstein, præsenterer en redningsplan for Roskilde Bank i sommeren 2008.

I juli 2008 måtte Søren Kaare-Andersen erkende, at likviditetsproblemerne var så store, at der måtte ekstern hjælp til. Håbet var stadig, at banken kunne klare sig igennem, men sådan endte det som bekendt ikke. I august måtte Roskilde Bank opgive og en større kabale om hvem, der egentlig sidder med sorteper går i gang.

Ramt af hjertestop

Men for Henrik Bjerre-Nielsen kommer der et hul i fortællingen. Midt i al travlheden bliver der afholdt DHL-stafet i Fælledparken. En begivenhed som Finanstilsynet er fast deltager i og hvor direktøren gerne drillede sine ansatte med, hvor meget fart, han formåede at få under sine egen løbesko. Men denne gang gik alt ikke som planlagt. Kort før mål faldt Henrik Bjerre-Nielsen om med hjertestop, blev genoplivet men tilbragte den næste tid på Rigshospitalet.

Jeg er jo sådan en rigtig økonomtype, der tæller de positive dage. Dem er der heldigvis flest af. Men jeg lever i fuld erkendelse af, at jeg er syg og skal passe på mig selv.

Henrik Bjerre-Nielsen, adm. direktør i Finansiel Stabilitet om sin sygdom

"Det lærer mig, at forebyggelse ikke er det eneste. En god krisehåndtering er også vigtig,” siger Henrik Bjerre, der på sit sygeleje gjorde klart, at den åremålskontrakt, han var ansat på som adm. direktør i Finanstilsynet ikke skal søges forlænget, når den løber ud sommeren efter.

Han har tidligere oplevet hjerteproblemer, og en nærmere undersøgelse viste, at han lider af en sygdom, der gør, at han har for meget kolesterol i blodet. Men om hjertestoppet var udløst af stress ovenpå et arbejdspres, der i denne tid var non stop, har han aldrig gået ind i.

"Jeg arbejdede jo hele tiden dengang. Det gør man jo i sådan en situation," siger Henrik Bjerre-Nielsen, der ikke siden har været generet af hjerteproblemer.  

"Jeg fik indopereret en hjertestarter. Den ved jeg, aldrig har været i brug."

Nyt job

Efter sygdommen vendte han for en kort bemærkning på fire uger tilbage til rollen som direktør i Finanstilsynet, men allerede d. 17. november blev han den første medarbejder i et nyt statsligt selskab oprettet som et led i den første statslige bankpakke, bankpakke I, der skulle tage sig af krakkede banker.

Den tidligere Nykredit-direktør, Henning Kruse Petersen, der også var indsat som statslig oprydder i Roskilde Bank var formand for foretagendet. Forventningen var, at opgaven blev overkommelig i et lille holding-selskab med få ansatte.

"Det var nok lidt naivt. Heldigvis viste mit helbred sig at være bedre end frygtet,” siger Henrik Bjerre-Nielsen

Noget af det første, han foretoger sig, var at få ansat Marianne Simonsen, da der allerede efter fire dage blev der brug for Finansiel Stabilitets ydelser i forbindelse med en ny bank. Nordjyske Ebh bank kunne ikke mere.

Derefter fulgte i lind strøm Løkken, Fionia, Gudme Raaschou, Capinordic og i allersidste time inden bankpakke I udløber den 30. september 2010 blev der også lavet en aftale om Eik Bank i både Danmark og Færøerne. Bankpakke I var født med en generel statsgaranti og både Marianne Simonsen og Henrik Bjerre-Nielsen husker en intens travlhed for at få styr på, hvad der skulle ske med Eik Bank, der dengang var Færøernes største bank. For var den gået ned efter udløbet af den generelle statsgaranti "ville det blive dyrt på Færøerne".

Armageddon-bank

I 2011 fulgte landet med i et farverigt forløb omkring Amagerbanken, hvor blandt andre rigmanden Karsten Ree kaster sig ud i et hæsblæsende forsøg på at redde banken. Uden held.

Det sker efter det regelsæt, der følger med Bankpakke III og var dermed uden en generel statsgaranti. Kreditorer og indskydere med beløb over 750.000 kr. i Amagerbanken mistede derfor en del af deres værdier, da banken 5. februar 2011 endte i Finansiel Stabilitet.

"Vi sagde om bankpakke III, at det skulle nok fungere, men havde ikke forudset, at Amagerbanken blev den første," fortæller Henrik Bjerre-Nielsen, der husker at Amagerbanken ude i verden fik navnet Armageddon-banken.

Efter en lang, men forgæves, kamp for overlevelse ender Amagerbanken i 2011 i Finansiel Stabilitet | Foto: Jens Dresling/arkivfoto
Efter en lang, men forgæves, kamp for overlevelse ender Amagerbanken i 2011 i Finansiel Stabilitet | Foto: Jens Dresling/arkivfoto
 Efter en lang, men forgæves, kamp for overlevelse ender Amagerbanken i 2011 i Finansiel Stabilitet

At Danmark valgte at sende investorer og indlånere ned ad slidsken på den måde, var helt uhørt i Europa og sendte et ramaskrig gennem finanssektoren, der frygtede at tilliden til den danske finanssektor led et alvorligt knæk.

Nok en bank, Fjordbank Mors, nåede at havne i Finansiel Stabilitet, inden bankpakke IV var på plads. Denne sidste bankpakke havde en indbygget medgiftsordning, der sikrer, at udækkede simple kreditorer ikke lider tab, hvis de sunde dele af et nødlidende pengeinstitut kan sælges meget hurtigt med en medgift fra Indskydergarantien og Finansiel Stabilitet. Max Bank og Sparekassen Østjylland havnede i Finansiel Stabilitet under denne ordning. Også FIH Erhvervsbank blev omfattet af et redningsforsøg, der indebar at banken solgte en stor portefølje af ejendomslån til Finansiel Stabilitet.

Jobbet koster

I sine velmagtsdage beskæftigede Finansiel Stabilitet ikke mindre end 600 ansatte. Et lidt anderledes setup end da Marianne Simonsen og Henrik Bjerre-Nielsen i 2008 måtte starte op med en mobiltelefon og en internetforbindelse i et lånt lokale ved siden af Henning Kruse Petersens. Og ingen af dem nægter, at arbejdet har kostet.

"Vi havde da sindssygt travlt," siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Eksempelvis husker han, hvordan han mest af alt fejrede svigerforældrenes guldbryllup i efteråret 2010 ved konstant at liste ud og tale i telefon i bilen.

"Jeg har da ikke altid været lige populær derhjemme. De har da været lidt trætte af mig indimellem," siger han med et smil og erkender, at arbejdslivet har betydet, at der er blevet trukket store veksler på hustruen Charlotte Fuglsang, der er adm. direktør i Dansk Bridgeforbund.

Sådan overtages en bank

En samtale med Henrik Bjerre-Nielsen er i det hele taget en oplevelse, hvor smil, glimt i øjet og en finurlig betragtning hentet fra en bemærkelsesværdig god hukommelse ikke er langt væk. Og selvom han så udmærket er klar over, at han i sin egenskab af bankbøddel i manges øjne er finanskrisen sande skurk, så har han altid gjort sig umage med at opføre sig korrekt, høfligt og forståeligt.

Også selvom en bankovertagelse kan være en stormfuld affære, hvor en stor del af arbejdet er beskyttet af tavshedspligt. Sidste gang Finansiel Stabilitet overtog en bank var i september 2018, hvor Københavns Andelskasse på baggrund af mistanke om hvidvask blev overtaget af staten. Dengang nærmede både Henrik Bjerre-Nielsen, Marianne Simonsen og andre af de ansatte i Finansiel Stabilitet sig Andelskassen ad flere forskellige ruter.

"Det er meget intenst at gå ind og afsætte en ledelse," siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Kort fortalt går opskriften ud på at ankomme til banken, mødes med ledelsen og proklamere at: "I er nødlidende, derfor overtager vi".

"Det kan godt forekomme råt og koldt, men de er jo godt klar over, at vi vil komme,” siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Derefter bliver ledelse og ansatte afskåret for at kunne bruge computer, telefon og makulator. En seance, der godt kan vække store følelser, men Henrik Bjerre-Nielsen afviser nogensinde at være blevet truet.

"Det er måske fordi, jeg er så stor. Men jeg er da blevet talt grimt til. Mange gange," siger han, der har erfaret, at selvom det kan virke barskt, så er det vigtigt både at have evnen og viljen til at levere en ordentlig krisehåndtering, når det gælder.   

"Til min familie har jeg flere gange sagt, at man ikke skal tro på alt, der står i avisen."

Ærgrer sig over banksager

I de senere år er det særligt retsopgøret efter de krakkede banker, der har kastet et kritisk lys på Henrik Bjerre-Nielsen.

Selvom finanskrisen efterhånden er ved at været et årti væk, så er flere sager endnu ikke afgjort. I løbet af 2022 er fire banksager berammet til at køre i retten. Finansiel Stabilitet har selv anket tre sager til højesteret - mod ledelsen i Roskilde Bank, direktøren i Ebh og direktøren i Løkken Sparekasse. Den sidste sag er en ankesag rejst af tre tidligere ledelsesmedlemmer i Eik Bank Færøerne. Allesammen skal han følge med i fra sidelinjen.

Henrik Bjerre-Nielsen lægger ikke skjul på, at stod det til ham, så var banksagerne afsluttet nu. Og de havde også fundet sig et andet udfald.

"Når vi kører en sag, så gør vi det fordi, vi finder det mest sandsynligt, at vi kan vinde den. Men jeg vil godt indrømme, at sagerne har vidst sig sværere end forventet," siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Fra Finansiel Stabilitets side havde man særligt forventet, at to forhold ville gøre sig gældende i sagerne - for det første havde man regnet med, at der generelt ville være en såkaldt skærpet ansvarsbedømmelse af bankledelser. For det andet, at en skærpelse særligt ville gælde ved overtrædelse af vigtige regler, f.eks.  når enkeltengagementer overstiger mere end 25 pct. af kapitalgrundlaget.

Misforståede morsomheder

Som leder har han stræbt efter at være empatisk og lyttende. Og selvom mange ansatte gennem tiden har fået Finansiel Stabilitet som arbejdsgiver, fordi deres tidligere arbejdsgiver har måtte aflevere nøglerne til selskabet, så er hans indtryk, at mange har været glade for tiden hos Finansiel Stabilitet og brugt erfaringen som referencepunkt.

Når han for alvor er blevet upopulær i offentligheden, er det som regel fordi, det han selv har betragtet som en morsomhed, er blevet opfattet meget bogstaveligt. Værst gik det, da en bemærkning fra Henrik Bjerre-Nielsen sagt i 2012 om, at "kunne pelse en bank på en weekend" i sendte daværende Erhvervsminister Ole Sohn (SF) i åbent samråd og kostede en del besvær internt i Finansiel Stabilitet.

"Jeg havde vist lovet dig, ikke at nævne den," lyder det bag en skærmende hånd henvendt til Marianne Simonsen under interviewet.

Men på trods af skæverterne, en erkendt fartblindhed i Finanstilsynet op til krisen og i alt fire uafsluttede banksager, så synes Henrik Bjerre-Nielsen godt han kan være sin indsats bekendt.

"Den helt store bedrift, som er et resultat af manges indsats, er vel at Danmark går ind i en international bankkrise, der næsten sender landets største bank i knæ, men da vi kommer ud af den i 2012, har vi bevaret landets høje kreditværdighed. Det tror jeg, der er en bred politisk anerkendelse af."

Sidste arbejdsdag foregår på Herlev Hospital

Men hvordan bliver det så at slippe en sektoren, man har været så central del af så længe? Ikke så svært, lyder det prompte svar. For selvom der har været nok at rive i professionelt, så er der også sit at se til udenfor kontortid. Det er den hårløse frisure et bevis på.

For Henrik Bjerre-Nielsen er syg og har været det længe. Derfor ved han også præcis, hvordan han vil have det på sin sidste arbejdsdag den. 30. november. Skidt. For i stedet at markere dagen med taler og reception, er det en aftale om kemoterapi på Herlev Hospital, der skal overholdes den dag. En type aftale, der forventelig bliver ved med at være en fast del af kalenderen, indtil Henrik Bjerre-Nielsen ikke har brug for sådan en længere. For kræften kan ikke opereres væk. Det er forsøgt fire gange.

"Jeg er jo sådan en rigtig økonomtype, der tæller de positive dage. Dem er der heldigvis flest af. Men jeg lever i fuld erkendelse af, at jeg er syg og skal passe på mig selv," siger Henrik Bjerre-Nielsen, der har opdaget at compliance også er et begreb i lægeverdenen. Og det er han god til at overholde.

"Jeg møder op, når jeg skal og tager min medicin."

I Finansiel Stabilitet har de seneste år med sygdom lært organisationen, at når han sidder i den lænestol, der står under det falske Carl-Henning Pedersen maleri, så er det ikke lige nu direktøren skal forstyrres. Ligesom man har været vant til at få en dagligdag til at fungere, selvom direktøren har været fraværende.

Foto: Dorthe Bach
Foto: Dorthe Bach
 Det falske Carl-Henning Pedersen maleri på Henrik Bjerre-Nielsens kontor.

Derfor nærer Henrik Bjerre-Nielsen heller ingen bekymringer for, om efterfølgeren Karsten Biltoft kan fylde rollen ud.

"Han er chef for en afdeling i Nationalbanken, der hedder Finansiel Stabilitet. Han er godt inde i stoffet, får nogle meget dygtige medarbejdere og behøver ingen gode råd fra mig."

Det samme gælder sektoren han har været en del af i snart fire årtier.

"De ved godt, hvad jeg mener."

Når den sidste arbejdsdag er afholdt, står han til rådighed for ledelsen i Finansiel Stabilitet indtil d. 1. april 2022, hvor han også fylder 67 år. På den anden side venter en ambition om at få tid til at læse, gå på jagt, måske skrive om sine erfaringer og bruge mere tid med familien, særligt de fem børnebørn.