FinansWatch

Langsom start efter corona sender resultatet ned hos EKF

Danmarks Eksportkredit har i første halvår 2021 skabt et overskud på 143 mio. kr., hvilket er et fald på 70 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Foto: PR/EKF

En mere lukket verden i kølvandet på corona har været til at mærke hos EKF Danmarks Eksportkredit.

Et nyt regnskab viser, at EKF lander et overskud på 143 mio. kr. for første halvår 2021 mod 486 mio. kr. i første halvår 2020.

"Det er langt fra alle lande, der er kommet så langt i bekæmpelsen af Covid-19 som Danmark, og det betyder, at selv om de danske virksomheder står klar, så har de i årets første halvår mødt store udfordringer på en række eksportmarkeder," udtaler adm. direktør i EKF, Peder Lundquist, i en pressemeddelelse.

"Men vi kan se, at det vender nu. Og EKF står som altid klar til at skaffe finansiering og afdække risici for vores kunder. Det forventer vi klart vil afspejle sig i vores aktiviteter resten af året," lyder det videre.

EKF havde i første halvår nyudstedelser for 8 mia. kr., hvilket er tæt på en halvering sammenlignet med samme periode sidste år, hvor nyudstedelserne beløb sig til 16,6 mia kr.

EKF forventer imidlertid øget aktivitet i andet halvår, hvor store infrastrukturprojekter ventes genoptaget og igangsat globalt, lyder det i meddelelsen.

Regeringen vil indlemme Vækstfonden i ny superfond

Grønne tiltag og international vækst står på ny EKF-direktørs dagsorden 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs