FinansWatch

Tryg-direktør: Klog beslutning fra Alm. Brands side at købe Codan Danmark

Tryg, der har solgt Codans danske forretning til Alm. Brand, roser nu køberens beslutning. Analytikere og aktiemarkedet har været mere skeptiske.

Alm. Brand-koncernen har købt Codans danske forretning af Tryg og Intact. | Foto: PR/ Alm. Brand

Det giver rigtigt god mening for Trygs administrerende direktør, Morten Hübbe, at Alm. Brand endte som køber af Codan i Danmark, som Tryg og canadiske Intact solgte hver deres halvpart af i forbindelse med gennemførelsen af det store opkøb af RSA's nordiske aktiviteter.

"Det er nummer tre og fire på det danske marked, som skaber en ny, større og stærkere spiller. Strukturelt giver det utrolig god mening, og jeg synes, at det er en klog beslutning fra Alm. Brands side."

"Jeg tror også, at det er rigtigt godt for Codans både medarbejdere og kunder, at der kommer en afklaring i Danmark," siger Morten Hübbe i et interview med Ritzau Finans.

Salget af Codan Danmark til Alm. Brand blev offentliggjort 11. juni. Den aftalte kontantpris er cirka 12,6 mia. kr., og Tryg vil modtage 50 pct. af salgsprovenuet. Det er en pris, som Morten Hübbe er godt tilfreds med.

"Det er en rigtig god og fornuftig pris. Det er en meget attraktiv forretning og en af de få opkøbsmuligheder, der har været tilbage på det danske marked, og så er der tale om en køber, som vil have en masse synergier. Derfor giver det både god mening for os som sælger og Alm. Brand som køber," siger Morten Hübbe.

Fra analytikere har beskeden været, at prisen på Codan var i den høje ende. I kølvandet på opkøbet faldt Alm. Brands aktiekurs da også mærkbart.

Investeringsøkonom: Tre forhold ved opkøb får Alm. Brand-aktie til at styrtdykke 

Til salg-skilt på Alm. Brands pensionsben er et farvel til finansielle supermarkeder i Danmark 

Sydbank tror ikke på store armbevægelser til Tryg-aktie 

Ekstraordinære udgifter sender Tryg i rødt 

Mere fra FinansWatch

Danskernes tilfredshed med bankerne daler

Kundernes tilfredshed med bankerne falder igen, viser ny tilfredshedsmåling fra analysehuset Epsi Rating Danmark. Banker lever ikke op til kunders ønske til samarbejdsniveau og støtte, siger landechef i Epsi.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs