FinansWatch

Britisk finanstilsyn giver bødesmæk til børsmægler i Sanjay Shah-sagen

Det britiske finanstilsyn FCA har for første gang udstedt en bøde til et af de britiske børsmæglerfirmaer, som servicerede den hovedmistænkte i udbyttesagen, Sanjay Shah.

Foto: Thomas Borberg

Skattestyrelsen kan have fået en hjælpende hånd i bestræbelserne på at indbringe nogle af pengene fra udbyttesagen.

Det britiske finanstilsyn FCA har således langet en bøde ud til Sapien Capital, der et af de britiske børsmæglerfirmaer, som servicerede den hovedmistænkte i udbyttesagen, Sanjay Shah.

Det skriver Børsen.

Sapien Capital bistod Sanjay Shahs firmaer og 166 af hans kunder og stod i løbet af 2015 bag påståede handler med danske aktier til en værdi af 21,4 mia. kr. og belgiske aktier til en værdi af 32,6 mia. kr. Bøden fra FCA er givet, da Sapien Capital ikke at have opdaget, at der ifølge FCA var tale om cirkulære aktiehandler, hvor ingen aktier reelt skiftede ejer.

I april afviste den britisk højesteretsdommer Andrew Baker ellers Skattestyrelsens stort anlagte erstatningssag mod Sanjay Shah, 28 yderligere personer og 79 selskaber, som den danske styrelse mener, har franarret den danske stat 12,7 mia. kr. i udbyttesagen.

Med FCA's bøde vil Skattestyrelsen i sin ankesag nu have mulighed for at henvise til ikke blot egne konklusioner, men også til det forhold, at en myndighed i Andrew Bakers eget hjemland også mener, der må være tale om svindel.

Skattestyrelsen må kun anke dele af nederlag i udbyttesag 

Britisk dommer afviser Danmarks krav i udbyttesagen

Advokat er forundret over ny tiltale i udbyttesagen 

Mere fra FinansWatch

Banker frygter hvidvasksager med betalingsinstitutter i folden

Det er vanskeligt at navigere mellem betalingsloven og hvidvaskloven. Sådan lyder det fra Sydbank i kølvandet på en ny afgørelse om, at banken har brudt betalingsloven ved at afvise betalingsinstitut. Vejledning fra myndigheder er ikke nok, mener Gert Jonassen, adm. direktør i Al Bank. Styrelse ser ingen regelkollision.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs