ECB siges at ville tillade banker at udlodde 15 pct. af overskud

Den Europæiske Centralbank vil torsdag sandsynligvis beslutte sig for at tillade banker at udbetale op til 15 pct. af deres samlede indtjening i 2019 og 2020 i udbytte ifølge Reuters.
Foto: DANIEL ROLAND/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: DANIEL ROLAND/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Efter Den Europæiske Centralbank efter udbruddet af Covid-19 bad bankerne om ikke at udbetale udbytter, vil der muligvis blive lettet på låget nu. Det rapporterer Reuters med henvisning til to kilder ifølge Bloomberg News.

Det forlyder, at ECB vil træffe beslutninger om udbytte fra "sag til sag".

En talsperson fra ECB har afvist at kommentere forlydenderne over for Reuters.

Efter udbruddet af coronavirus blev bankerne bedt om ikke at udbetale udbytter, for at sikre at de havde en stærk kapitalposition under sundhedskrisen.

Mange banker foretog store reservationer til tab i starten af coronakrisen, som følge af usikkerhed om, hvordan deres kunder ville blive ramt.

Imidlertid har hjælpepakker betydet, at kunderne - og dermed bankerne - er kommet godt igennem krisen foreløbigt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også