ECB forhøjer opkøbsprogram med flere tusinde milliarder kroner

Den Europæiske Centralbank hæver opkøbsprogram med 3720 mia. kr.
Foto: DANIEL ROLAND/AFP / AFP
Foto: DANIEL ROLAND/AFP / AFP
AF RITZAU OG DANIEL HEDELUND

Den Europæiske Centralbank (ECB) forhøjer opkøbsprogram med 3720 milliarder kroner. Det oplyser banken i en pressemeddelelse. Programmet forlænges til marts 2022.

Renten er fastholdt på minus 0,50 procent, som er rekordlavt.

Det modtages med positive miner fra bl.a. Nykredit.

"Samlet set vurder vi, at dagens ændringer er en god håndsrækning til bankerne i Europa, så de bedre kan understøtte opsvinget og det udfordrede erhvervsliv. ECB sikrer at det finansielle system i Europa har rigelig og historisk billig likviditet et godt stykke tid endnu. Vi ser positive på udsigterne for den europæiske finanssektor, og øgede så sent som i denne uge finansaktier til overvægt i vores aktiestrategi," skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, i en analyse.

Han tilføjer:

"Med så betydelige opkøb og i øvrigt en forventning om, at det kan tage et halvt årti, før de piller ved styrringsrenterne, så ser vi ikke nogen udsigt til stigninger af betydning i 10-årige statsrenter i Tyskland eller herhjemme det kommende års tid," noterer han.

Han fremhæver desuden, at vilkårene i låneprogrammerne forbedres.

"Dels får bankerne mulighed over en længere periode, at opnå en lånerente på helt ned til minus 1%., dels forhøjes bankernes maksimale låneramme, dels forlænges den periode, hvor de aktivtyper, der skal stilles som sikkerhed for lånene, kan have ringere kreditkvalitet," skriver han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også