FinansWatch

USA: Hold øje med Feds obligationskøb - og snakken om den

Efter længere tid med lempelig finanspolitik er tanker om det modsatte begyndt at melde sig.

Foto: DANIEL SLIM/AFP / AFP

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har under coronakrisen bekæmpet den økonomiske nedtur med en historisk lempelighed. Renten er lagt helt ned i gulvet, og samtidig er der blevet sprøjtet milliarder og atter milliarder dollar ud i finansmarkederne via opkøb af obligationer.

Der er ikke udsigt til, at Fed de næste tre års tid vil begynde at hæve sin rente, men tanken om, at de nuværende opkøb af obligationer - for tiden på 120 mia. dollar om måneden - på et tidspunkt vil blive reduceret, stoppet eller endda vendt rundt til salg, er nu begyndt at blippe på den yderste udkant af radaren.

Og det er et signal, som investorerne bør lytte efter og holde vagtsomt øje med, mener Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

"Det, som historisk får aktiemarkedet til at gå ned, med mindre der sker noget strukturelt, eksempelvis en boble, som brister, er, når centralbankerne foretager sig noget nyt. Eksempelvis slukker for de kvantitative lempelser."

Opkøb for billion dollar

Federal Reserve reagerede på de store aktiekursfald i marts ved over to gange at sænke sin toneangivende rente med samlet 1,50 pct.point til nul, og stort set samtidig indledte banken et opkøbsprogram af rentepapirer, fordi obligationsmarkedet frøs til, og markedsrenterne røg i vejret, da panikramte investorer søgte ud af de ellers sikre obligationer og ind i kontanter. Den mægtige dollar.

I starten reserverede Fed 750 mia. dollar til opkøbene, men efter kun en uge var stort set halvdelen af midlerne brugt op, og derfor fjernede banken helt sit loft. Siden tog Federal Reserve rigtig fat, og bankens balance for stats- og realkreditobligationer er derfor vokset med godt 2800 mia. dollar i forhold til tiden før coronakrisen.

Godt ude i fremtiden

Men et eller andet sted er tiden, hvor banken vil stramme tøjlerne kommet lidt nærmere. Af referatet af det seneste rentemøde i starten af november fremgik det, at bankcheferne nu i højere grad ser opkøbene som en vækstfremmer snarere end sikring af funktionerne i de finansielle markeder, og de fleste af cheferne mente, at prognosen for opkøb, når den ændres, skal indikerer, at opkøbene vil blive droslet ned og stoppe, før banken vil begynde at hæve sin rente.

Centralbankens formand, Jerome Powell, kom også ind på emnet, da han onsdag i denne uge vidnede i Repræsentanternes Hus.

"Tiden vil komme til at begynde at tænke på balancespørgsmål, og vi har modellen for, hvordan vi gjorde under den seneste finansielle genrejsning. Den tid vil komme. Det er et godt stykke ude i fremtiden. Jeg tror, vi ved, hvordan det skal gøres. Det vil blive langsomt og forsigtigt," lød det fra Powell.

Den melding blev fredag suppleret af Charles Evans, der er direktør for centralbankens distrikt i Chicago.

"Jeg tror, at når det er forårstid, når vi har en bedre ide om, hvordan tingene vil udvikle sig i 2021, vil vi være i stand til at foretage vurderingen af, hvilken fart aktivkøbene skal have," sagde han på en virtuel konference.

Ikke bekymret endnu

Der er altså nogen tid til, men på bundlinjen står også, at der bliver talt om det, og centralbanken har typisk vænnet markederne til, at noget nyt er på vej ved på samme måde forinden at danse om den varme grød.

"Det vil først være opkøbsprogrammet, som strammes op. Og uanset, hvornår centralbankerne begynder at hive pengene ind igen, vil markedet begynde at tænke på, at det vil komme, længe før. Når centralbankerne begynder at tale om det. Så jeg vil holde øje med, hvornår centralbankerne ændrer deres retorik i spørgsmålet," kommenterer Lars Skovgaard Andersen.

"På et tidspunkt inde i det nye år er det en af de ting, man skal være opmærksom på. Og måske passe på. Jeg er ikke bekymret for, at det sker lige nu, men man skal holde øje med det."

Pas på skyfri himmel

Danske Banks investeringsekspert regner med, at centralbanken en tid endnu vil have fuld fokus på at være meget støttende for USA's økonomi, og derfor anbefaler Danske Bank en lille overvægt i aktier.

"Federal Reserve vil helt sikkert være dueagtig fra nu af og den næste måned frem. Det skal centralbankerne i det hele taget være med væksten i virusset. Politikerne er i gang med mere stimulus, men nu vil økonomien få den her uppercut. Vi bliver ramt på væksten, som bøjer af. Men når vi ender i blue sky, er det derimod, vi skal til at passe på," mener Lars Skovgaard Andersen:

"Centralbankerne skal holde gryden i kog så lang tid som muligt. Kommer den af kog, kan det tage lang tid at få den varmet rigtigt op igen. Man skal ikke holde op med at skubbe bilen halvvejs oppe ad bakken. Det gør ikke noget, hvis det koger en smule over denne her gang."

I denne uge har både smittevækst, hospitalsindlæggelser og antallet af coronadøde sat rekord i USA, og flere og flere delstater udvider restriktionerne, samtidig med at opsvinget fra tredje kvartal, hvor væksten var på 33,1 pct., er aftaget kraftigt. Derfor er der udsigt til yderligere opbremsning i december og de næste måneder.

Federal Reserves toneangivende rente, fed funds rate, ligger nu i intervallet 0,0 til 0,25 pct. Samme historisk lave niveau, den blev sat ned til i 2008, da finanskrisen var på sit værste. I sin seneste indikation for rentebanen, det såkaldte dot-plot-diagram fra september med de individuelle centralbankdirektørers renteforventninger, pegede det på, at Fed vil holde sin rente i det nuværende lave niveau mindst frem til udgangen af 2023.

Amerikansk centralbank ser økonomien komme sig

Centralbank ser økonomien komme sig - dog langt fra tidligere niveauer

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere