FinansWatch

Amerikansk centralbank ser økonomien komme sig

Den amerikanske centralbank Federal Reserve vurderer, at landets økonomi er på vej frem igen, men det vil ikke blive til helt samme niveau som før coronakrisen.

Foto: DANIEL SLIM/AFP / AFP

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), fastholdt som ventet torsdag sin historisk lave rente omkring nul, ligesom den besluttede sig for med fortsat at foretage opkøb i obligationsmarkedet - med "mindst den nuværende hast".

"Den økonomiske aktivitet og beskæftigelse er fortsat med at komme sig, men ligger fortsat et godt stykke under deres niveauer fra begyndelsen af året, hedder det i torsdagens rentemelding, hvor banken også fremhæver de store menneskelige og økonomiske udfordringer, som coronapandemien har skabt."

Fed peger på, at svag efterspørgsel og fald i olieprisen holder inflationen i skak i USA, og at de finansielle forhold overordnet set fortsat er lempelige, på baggrund af politiske tiltag til støtte for økonomien, de indtil nu tre hjælpepakker velsagtens, og rigelige kreditmuligheder for husstandene og virksomhederne.

Federal Reserve har to hovedmål for sit virke. Det ene er at sikre fuld beskæftigelse, mens det andet er at holde inflationen på 2,0 pct. om året.

"Komiteen forventer at opretholde en imødekommende holdning i pengepolitikken, indtil disse resultater opnås," hedder det i torsdagens rentemeddelelse fra banken. Den formulering er uændret i forhold til september.

"Komiteen besluttede at fastholde målområdet for den føderale rente på 0 til 0,25 pct. og forventer, at det vil være hensigtsmæssigt at opretholde dette målområde, indtil arbejdsmarkedsforholdene har nået niveauer, som er i overensstemmelse med udvalgets vurderinger af maksimal beskæftigelse, og inflation er steget til 2 pct. og er på vej til moderat at overstige 2 pct. i nogen tid."

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs