FinansWatch

Grønlandsbanken efter regnskab for tredje kvartal: Fastholder forventningerne til 2020

Banken opjusterede for godt en uge siden sin prognose til et resultat før skat mellem 110 og 125 mio. kr.

Foto: PR/Grønlandsbanken

Stigende omkostninger og lavere indtægter fra kursreguleringer betød, at Grønlandsbanken i sit tredje kvartal oplevede en tilbagegang i forhold til året før, mens kerneforretningen, rente- og gebyrindtægterne, stort set holdt sig på niveauet

Det fremgår af bankens regnskab for tredje kvartal af 2020.

Netop rente- og gebyrindtægterne endte i tredje kvartal på 80,2 mio. kr. mod 81,2 mio. kr. et år tidligere.

Omkostninger og afskrivninger steg dog til 45,2 mio. kr. mod 41,5 mio. kr. i tredje kvartal 2019, og derfor landede resultatet før kursreguleringer og nedskrivninger på 36,2 mio. kr. mod 41,1 mio. kr.

"Sidste del af andet kvartal af 2020 viste en positiv ændring i risikovurdering på kredit- og markedsrisici og en forretningsmæssig udvikling, der viste tegn på fremgang. Denne udvikling er fortsat i tredje kvartal," hedder det i regnskabet fra Grønlandsbanken.

Kursreguleringerne endte i perioden på 2,6 mio. kr. mod 7,2 mio. kr., mens nedskrivningerne på udlån også bakkede til 0,5 mio. kr. fra 1,8 mio. kr. Samlet set betød det dog, at resultatet før skat faldt til 38,2 mio. kr. fra 46,5 mio. kr.

Grønlandsbanken fastholder forventningerne til 2020 om et resultat før skat i intervallet 110-125 mio. kr. For godt en uge siden opjusterede banken fra en prognose dengang på 100-120 mio. kr.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere