FinansWatch

JPMorgan på vej mod milliardforlig i sag om markedsmanipulation

USA's største bank er eftersigende på vej mod at indgå et forlig i sag om markedsmanipulation - det vil være den største af sin slags.

Foto: Eduardo Munoz/REUTERS / X01440

USA's største bank, JPMorgan Chase, er efter sigende tæt at indgå en aftale om at betale 1 mia. dollar i bøde til de amerikanske myndigheder i en sag, som handler om manipulation af markederne i forbindelse med handel med metalfutures og amerikanske statsobligationer.

Det erfarer Bloomberg News fra tre unavngivne kilder med kendskab til sagen.

I givet fald vil der være tale om den største betaling i en sag om spåkaldt spoofing, hvor en markedsaktør gennem lynhurtige computeralgoritmer forsøger at skabe et falsk billede af udbud af og efterspørgsel efter et given værdipapir ved eksempelvis at lægge store ordrer med limit i en side af markedet og derved give indtryk af enten et stort salgs- eller stort købspres.

Aftalen om forliget med det amerikanske justitsministerium, myndighederne med ansvar for handel med råvarefutures og de amerikanske børsmyndigheder kan falde på plads allerede i denne uge, skriver Bloomberg News.

Det er ikke første gang, at JPMorgan er i et uheldigt søgelys for manipulation. I 2015 betalte banken 550 mio. dollar i bøde for at lukke en sag om manipulation med valutakurser.

JPMorgans aktie falder 1,4 pct. onsdag. Det er femte dag i træk med kursminus til bankens aktie

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere