FinansWatch

Powell: USA's økonomi står foran en lang og usikker genopretning

Den amerikanske økonomi er i bedring, men der er stadig lang vej til niveauerne før corona.

Den amerikanske centralbanks formand, Jerome Powell. Foto: Ritzau/Scanpix

Den amerikanske centralbanks formand, Jerome Powell, siger, at den amerikanske økonomi forbedres, men at der er lang vej til en fuld genopretning fra coronaviruspandemien.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til den planlagte tale tirsdag til Repræsentanternes Hus' finansielle servicekomite.

"Mange økonomiske indikatorer viser markant forbedring," siger Powell.

"Både beskæftigelsen og den samlede økonomiske aktivitet, er dog fortsat noget under deres præpandemiske niveauer, og vejen fremad er fortsat meget usikker," siger centralbankens formand.

Powell, der tirsdag vil indtage scenen sammen med finansminister Stephen Mnuchin, understreger også, at det kræver mere af både finans- og pengepolitik for at hjælpe genopretningen.

Jerome Powell og Stephen Mnuchin vil sandsynligvis få stillet spørgsmål om deres brug af finansieringen via Cares Act på 2000 mia. dollar, som Kongressen vedtog i marts, samt om hvad der ellers skal gøres.

Powell synes at foregribe spørgsmålene om det problemramte Main Street-låneprogram, der er en lånefacilitet på 600 mia. dollar til små- og mellemstore virksomheder.

Den amerikanske centralbank er blevet kritiseret for det lave låneoptag i Main Street-programmet, hvor der hidtil kun er udlånt 1,5 mia. dollar.

Nogle banker, især de store institutioner, har undgået at låne ud gennem programmet til de mere risikofyldte virksomheder, der muligvis har mest brug for dem.

Powell og Munchin er i ilden tirsdag klokken 16.30.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere