FinansWatch

23.600 virksomheder låner rentefrie milliarder i coronahjælp

Pressede virksomheder inden for handel og restauration benytter tilbud om rentefrie lån for 6,8 milliarder.

Foto: Mikkel Hørlyck/Ritzau Scanpix

23.600 danske virksomheder har benyttet sig af et tilbud om rentefrie lån for samlet 6,8 milliarder kroner.

Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

"Coronakrisen har betydet, at mange virksomheder har været presset på likviditeten."

"Derfor er jeg glad for, at vi på denne måde har givet virksomhederne en nem og enkel mulighed for at øge kassebeholdningen i en hård tid," siger skatteminister Morten Bødskov (S).

I alt 26.100 virksomheder har søgt om de rentefrie lån, der skal tilbagebetales 1. april 2021.

I alt 2500 virksomheder har ikke opfyldt betingelserne og fået afslag.

Hver tredje ansøgning kommer fra virksomheder inden for handel, hotel og restauration.

"De mange ansøgninger vidner om, at de rentefrie lån har været en attraktiv mulighed for flere tusinder virksomheder inden for netop disse brancher, og jeg er sikker på, at den styrkede likviditet vil gøre en afgørende forskel for mange," siger skatteministeren i pressemeddelelsen.

Skattestyrelsen sendte i maj breve ud til 300.000 virksomheder, som man vurderede havde mulighed for at komme i betragtning til et lån.

Virksomhederne havde frem til 15. juni til at ansøge om lån svarende til den moms, de havde indberettet i marts eller den lønsumsafgift, der blev indberettet i april.

En række kriterier skal være opfyldt for at få adgang til lånet. Eksempelvis skal virksomhederne have indsendt momsangivelsen i marts til tiden.

Mere fra FinansWatch

Egeriis: Det går den rigtige vej for Asset Management

For første gang i flere år, oplever Danske Bank, at der netto ryger penge ind detailfondene i Danmark. Bankens adm. direktør, Carsten Egeriis, forventer, at det vil hjælpe, at bankens rådgivere nu får mere tid til at tale investeringer med kunderne efter at bankens skandaler har fyldt meget i kontakten med kunderne.

Tilsynsdirektør: Vi får en vanskelig diskussion til efteråret

Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, ser ind i et vanskeligt efterår med ny EU-regulering, et brandvarmt boligmarked og ophedet debat om, hvem der overtage de coronaramte virksomheders gæld. FinansWatch taler med Jesper Bergs om udfordringerne i andet halvår.

Flere EU-lande roser nye hvidvaskforslag

Der er bred opbakning til EU-Kommissionens forslag om at skabe et fælleseuropæisk hvidvasktilsyn blandt medlemslandene forud for, at forhandlingerne om lovpakken går i gang.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs