FinansWatch

Den tyske Bundestag på vej med støtte til ECB's opkøbsprogram

Et bredt flertal i det tyske parlament er kommet tættere på at deltage i ECBs opkøbsprogram af eurozone-obligationer.

Foto: Stine Tidsvilde

En bred koalition af partier i det tyske parlament, Bundestag, er blevet enige om et udkast til en beslutning, som vil støtte den tyske deltagelse i Den Europæiske Centralbanks (ECB) opkøbsprogram af eurozone-obligationer.

Det erfarer Bloomberg News fra to unavngivne kilder.

Parlamentets beslutning er vigtig, fordi det vil betyde, at en tidligere afgørelse fra den tyske højesteret om, at opkøbsprogrammet strider mod den tyske forfatning, ikke længere vil stå ved magt.

Det er de tre regeringspartier, kansler Angela Merkels CDU, søsterpartiet CSU, og det socialdemokratiske SPD, der har indgået en aftale med De Grønne og med de liberale demokrater om en bred beslutningsaftale.

Højesteretten fandt i maj, at programmet for opkøb af obligationer var forfatningsstridigt, fordi det ikke var "proportionelt" i forhold til risikoen, og fordi parlamentet ikke havde udfordret ECB og krævet dokumentation for behovet.

Parlamentets ventede beslutning vil dog, efter ECB og den tyske centralbank, Bundesbank, har fremsendt dokumentation til det tyske finansministerium, fastslå, at programmet, der er på 2200 mia. euro, netop vurderes som "proportionelt", hvilket vil ophæve domstolens vurdering, skriver Bloomberg News.

Aftalen skal først godkendes af de deltagende fem partier, inden den senere på ugen skal stemmes igennem i Bundestag.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere