FinansWatch

Eksperter er skeptiske over igangværende fest på minibørsen

Udbuddet af aktier ved nye noteringer på First North er så småt og overtegningen så stor, at det ofte er spild af tid at investere, mener iagttagere.

Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Selv om der i øjeblikket ses en hel bølge af noteringer på minibørsen First North, er udbuddet af aktier så småt og overtegningen så stor, at det ofte er spild af tid at investere.

Det vurderer flere eksperter ifølge Børsen.

Tendensen med de små aktieudbud er en ærgerlig udvikling, lyder det fra Kapital Partner, Dansk Aktionærforening og Aktieinfo.

I en sådan verden er risikoen for overtegning enorm, hvorfor mange investorer ender med nul aktier på hånden.

Ifølge Jesper Ilsøe, der er aktieanalytiker og partner i Kapital Partner, er tirsdagens børsnotering af signaturtjenesten Penneo et godt eksempel herpå.

Selskabets aktie steg 114 pct. på første handelsdag, efter at en del investorer ikke fik tildelt aktier under aktieemissionen - eller fik langt færre aktier, end de ønskede.

Investorer, der ønskede aktier for mindre end 37.051 kr., fik ingen aktier under noteringen, mens investorer, der ønskede aktier for 37.051 kr. og 250.000 kr. fik for 4000 kr.

"Det er problematisk, hvis de private investorer bruger tid på at forstå selskabet og investeringen uden at have en chance for at komme med. Der bør også være plads til dem, der har 10.000 kr., hvis vi skal have aktiekulturen til at blomstre," siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening, til Børsen.

 

Mere fra FinansWatch

Pensionister i pengenød - her er hele artikelserien

I en stribe artikler har FinansWatch sat spot på det faktum, at landets pensionister og pensionselskaber på vidt forskellig vis håndterer en situation, hvor markedsrenteprodukterne er hårdt udfordrede og vil levere markant lavere udbetalinger end tidligere. Få overblikket her.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs