FinansWatch

Udsigt til uændret rente i USA – men centralbank mangler ammunition

Federal Reserve har allerede inden årets første rentemøde lagt op til, at renten ikke skal flyttes i 2020, så fokus forud for mødet er i stedet på, hvilke værktøjer Fed har til rådighed i tilfælde af ny økonomisk nedtur.

Foto: KAREN BLEIER/AFP / AFP

Efter tre rentesænkninger i 2019 har den amerikanske centralbank, som tirsdag og onsdag i denne uge holder deres første rentemøde i det nye år, selv tilbage i december lagt op til, at der ikke skal flyttes på renten i hele 2020.

Blandt investorerne er der da også en klar forventning om, at renten vil være den samme torsdag morgen, da handelen med fed funds futures indikerer en sandsynlighed på næsten 88 pct. for en rente i intervallet 1,50 til 1,75 pct. som den er det i dag.

En sandsynlighed på godt 12 pct. peger imidlertid på en renteforhøjelse. Fed funds futuren med udløb i februar handles desuden i kurs 98,42, hvilket indikerer en ventet rente på 1,58 pct. – inden for det nuværende interval.

Fokus er derfor i højere grad på, hvilke værktøjer Federal Reserve, Fed, har til rådighed, næste gang den skal bekæmpe en økonomisk nedtur, skriver Bloomberg News. Renten er allerede ganske lav, og i forvejen poster banken 60 mia. dollar ind i finansmarkederne hver måned ved at købe statsobligationer.

Ideerne er mange. Yderligere finansielle indsprøjtninger af kontanter, indførelsen af en digital dollar eller en koordineret indsats fra de største centralbanker samt regeringerne i de store økonomier, hvilket Jamie Dimon, topchef i USA's største kommercielle bank, JPMorgan Chase, foreslog i sidste uge i Davos.

"De gjorde det sammen under den store depression, og de gjorde det for at komme ud af Anden Verdenskrig," sagde Dimon i Davos.

Pengegaver direkte til forbrugerne

Cheferne i Federal Reserver er allerede halvvejs inde i en gennemgang af sine egne værktøjer, men revolutionerende nyt skal man ikke vente.

Ifølge Bloomberg News er inflationsmålet på 2 pct. "helligt", ligesom lovgivningen og centralbankens mandat forhindrer samarbejde med de budgetansvarlige politikere. Banken er og skal være uafhængig.

Og på grund af det lave renteniveau hos Federal Reserve, som i den høje ende af intervallet ligger under den tiårige rente på 1,68 pct., arbejder økonomerne Simon Potter, der i sin tid arbejdede for centralbankens afdeling i New York, og Julia Coronado på et forslag om at lade centralbanken overføre midler direkte til forbrugernes konti, så de kan gå ud og købe økonomien i gang igen.

"På dette tidspunkt, er Fed faktisk uden ammunition til at bekæmpe den næste recession. Fed-cheferne burde indlede en åben diskussion med Kongressen om, hvordan man styrker Feds pengepolitiske værktøjskasse, siger Andrew Levin, professor hos Dartmouth College og tidligere rådgiver for den forrige centralbankchef, Janet Yellen," til Bloomberg News.

Forslaget om at give virksomheder og borgere en særlig konto fra centralbanken, med digitale dollar, blev oprindeligt fremsat i 2017 af netop Levin i samarbejde med økonom Michael Bordo fra Rutgers University.

Ideen er, at banken i givet fald kan sænke renten til minus, og at forbrugere og virksomheder derfor vil blive tvunget til at bruge midlerne eller se dem blive mindre værd.

Præsident Donald Trumps forslag ser ud til at være, at centralbanken allerede nu sætter renten markant ned. I al fald har han længe kritiseret, at den satte renten for meget op og for længe, tilbage i 2018, ligesom han gennem 2019 og ind i 2020 har kritiseret rentesænkningerne for at være for små og for langsomme.

Præsident Trump har samtidig fremhævet, at eksempelvis Tyskland med sin negative rente reelt får penge for at låne i markedet.

Og det ønsker han også. USA har da også en stadigt voksende statsgæld på 22.000 mia. dollar, så en negativ rente ville ud fra det synspunkt ikke være en dårlig ide.

Umiddelbart bliver præsidenten dog noks skuffet. For i december viste Federal Reserves kvartalsvise dot-plot-diagram, som indeholder bankens 17 medlemmer af chefgruppens individuelle renteforventninger, at der ikke er lagt op til renteændringer i 2020, mens et flertal spåede en højere rente i både 2021 og igen i 2022.

Toldrygte kan sende renten ned

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere