FinansWatch

JPMorgans finansdirektør ser handelsindtægterne stige i fjerde kvartal

Amerikansk storbank kommer noget mildere ud af 2019 end 2018, lyder det fra finansdirektør.

Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske storbank JPMorgan Chase kommer ikke til at få en lige så hård afslutning på året, som tilfældet var i 2018.

Handelsindtægterne kommer i hvert fald til at være højere i dette års fjerde kvartal hos den amerikanske storbank JPMorgan Chase end i samme periode sidste år.

Det fortæller Jennifer Piepszak, der er finansdirektør hos JPMorgan, tirsdag på en investorkonference ifølge Bloomberg News.

Fremgangen vil særligt være drevet af handlen med blandt andet obligationer, lyder det fra finansdirektøren, der dog ikke kom med konkrete tal for forventningerne til årets sidste kvartal.

"Jeg kan fortælle, at vi forventer at gå betydeligt frem sammenlignet med sidste år. Både når det kommer til FICC og aktier - i høj grad inden for FICC," siger Jennifer Piepszak ifølge Bloomberg News.

FICC er en forkortelse for obligationer, valuta og råvarer.

JPMorgans fjerde kvartal af 2018 var præget af, at indtægterne inden for netop FICC tog et stort dyk på 18 pct. til 1,86 mia. dollar.

Storbank vender rundt – ser renteløft frem til nytår

JPMorgans topchef: Grådige, selviske og overbetalte bankfolk skuffede befolkningen

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere