FinansWatch

Kommune langede ud mod kviklån – men reklamerer selv i busserne

Odense Kommune langede i et brev ud efter kviklån, men i delvist kommunaltejet busselskab reklamerer man selv for lånene. "Jeg ved ikke, hvem der har fået denne her hjerneblødning," lyder det fra lokalpolitiker.

Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Odense Kommune ville gerne dyre kviklån til livs, måtte man forstå på et brev sendt til tre ministre for godt en måned siden. Her efterspurgte man strammere regler for markedsføring og reklamer af lånene. Men i det offentlige selskab Fynbus, som kommunen er medejer af, reklamerer man selv for kviklån. Det skriver DR.

"Jeg ved ikke, hvem der har fået denne her hjerneblødning, hvor man har tilladt de her kviklånsreklamer. Det skal der bare sættes en stopper for," siger Brian Dybro, rådmand i Odense Kommune og medafsender på føromtalte brev.

I Fynbus er der udarbejdet et regelsæt for reklamer, som forbyder pornografi, propaganda eller "reklame af polemisk art." Kviklån må man altså godt reklamere for, lyder det.

Så selvom busselskabet følger reglerne, vil Brian Dybro have selskabets bestyrelse til at sætte en stopper for reklamerne. Derudover håber han, Folketinget vil begrænse markedsføringen af kviklån.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere