FinansWatch

Råd med CBS-professor i spidsen skal gøre op med bankernes afkastgæt

Finans Danmark har bedt Rådet for Pensionsprognoser om at gøre op med varierende afkast på produkter, der øjensynligt er de samme. Det skriver Børsen.

Jesper Rangvid Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, har bedt Rådet for Pensionsprognoser om at gøre op med varierende afkast på produkter, der øjensynligt er de samme. Derfor skal der fastsættes nye fælles afkastforudsætninger til brug i alle banker.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ulrik Nødgaard, der er adm. direktør i Finans Danmark, siger til Børsen, at rådet skal fastlægge linjerne for, "hvad man skal lægge til grund, når man skal syreteste produkter og rådgive kunderne".

Initiativet er blandt andet affødt af Danske Banks Flexinvest-sag, hvor banken er sigtet for at have brudt loven ved at sælge et produkt, som kunderne stod til at tabe på.

I spidsen for Rådet for Pensionsprognoser er Jesper Rangvid, der er professor ved CBS.

Rådet leverer allerede forventninger til afkast, som benyttes i pensionsbranchen. Indtil nu er forventningerne til afkast dog kun blevet sat for de kommende ti år og frem.

Mange bankkunder har dog en kortere tidshorisont, og derfor vil der som noget nyt komme forventninger til afkast for de kommende fem år.

"Jeg kan ikke sige noget konkret endnu, da vi skal i gang med arbejdet, men alt andet lige er der meget, der tyder på, at de bliver lavere for for eksempel investeringer i stats- og realobligationer," siger han til Børsen.

De nye forventninger kommer så hurtigt, som det er muligt, hvis de skal laves ordentligt, fortæller Finans Danmark til Børsen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere