FinansWatch

Negative renter er kommet i ordbogen

Den usædvanlige renteudvikling over de seneste år materialiserer sig nu i Den Danske Ordbog.

Det er især udbetalingen af negativ rente til boligejere, som har gjort mange danskere opmærksomme på det nu officielle udtryk "negativ rente." Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

I dag har Den Danske Ordbog fået indlemmet en række nye, faste udtryk, nye betydninger af gamle udtryk og hundredvis af nye ord.

For finanssektoren har særligt ét nyt udtryk en særlig betydning: negativ rente.

Udtrykket er nemlig fra og med i dag indlemmet i den officielle ordbog med den uddybende – om end noget banale – forklaring: "Rente der ligger under 0 pct. og dermed principielt udløser en ydelse til låntageren"

Det er ikke mange år siden, at begrebet negative renter hørte til på hylden for mere eller mindre absurde og utænkelige scenarier, som gik imod den gængse økonomiske lærdom, men i dag har de fleste danskere nok i en eller anden grad hørt eller læst om udtrykket.

Særligt i forbindelse med udbetaling af negativ rente til boligejere har den nye udvikling vakt opsigt. Derudover skal mange danskere nu til at betale negativ rente for at have penge stående i banken.

I øvrigt er også udtrykket "at tage en for holdet," som Danske Banks tidligere topchef Jesper Nielsen for nyligt brugte til at beskrive hans afsked fra banken, er kommet på listen over nye udtryk.

Det samme er "cirklulær økonomi," "brændende platform" og "ragen til sig." Fremover kan man også "tabe sutten" uden at øve vold mod det officielle danske sprog.

Tidligere topchef i Danske Bank sætter ord på fyring: "Jeg tog én for holdet"

Banker indfører negative renter på stribe – så stor en del af kunderne bliver ramt

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere