FinansWatch

Fed-direktør: Rentekurven nu en positiv faktor for 2020

Chefen for den amerikanske centralbank i St. Louis mener, at rentekurven er en positiv faktor for økonomien i 2020.

Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix

Chefen for den amerikanske centralbank i St. Louis, James Bullard, vurderer, at rentekurven, som tidligere i år var i negativt territorium, nu er stejlet så meget, at den faktisk er en positiv faktor for økonomien i 2020.

"Nøglemålinger af den amerikanske rentekurve er nu vendt tilbage til mere normale tilstande, med positiv hældning, og formentlig en positiv faktor for 2020," sagde James Bullard torsdag i en tale i Louisville, ifølge Bloomberg News.

Rentekurven, forskellen på renten mellem den tiårige og den toårige statsobligation i USA, ligger torsdag i 22 basispoint, men var i august i minus 5 point, efter et fald fra nytår fra 19 point.

Fed-direktøren tror samtidig, at de tiltag centralbanken i 2019 har gjort, med tre rentesænkninger siden juli, også vil hjælpe med at skubbe væksten og inflationen opad.

"FOMC's justeringer mod en lavere rente på grund af usikkerhederne omkring handelspolitikken kan hjælpe med at skabe en noget hurtigere vækst i 2020, end der ellers var kommet," lød det fra Bullard.

"FOMC" står for "Federal open Market Committee", som er bankens renteudvalg.

Bullard vurderer også, at nedsættelserne i 2019 vil hjælpe med at centrere inflationen nær bankens mål på 2 pct. om året

"Bundlinjen er, at USA's pengepolitik er betydelig mere lempelig i dag, end den var i slutningen af sidste år."

James Bullard stemte i september i mod Federal Reserves beslutning om at sænke renten med 0,25 pct.point. På det tidspunkt ønskede han nemlig en dobbelt så stor nedsættelse.

Powell: USA's økonomi er en stjerne

Fed-chef vil holde pause i rentesænkningerne

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere