FinansWatch

USA's centralbank har løftet investorernes risikoappetit

Den amerikanske centralbank har øget risikoappetitten i finansmarkederne, lyder det fra næstkommanderende i Goldman Sachs.

Foto: Chris Wattie/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske centralbank har med sin hurtige vending fra rentestrammer i december 2018 til renteløsner allerede i juli 2019 øget risikoappetitten i finansmarkederne. Det vurderer John Waldron driftsdirektør, COO, i investeringsbanken Goldman Sachs.

"Vi ser faktisk en stigning i risikoappetitten. Det, der skete med Federal Reserve og med centralbanker verden over i forhold til at sprøjte mere likviditet ind i systemet og være relativt dueagtige, har hjulpet, især den amerikanske forbruger," siger John Waldron, som er næstkommanderende i Goldman Sachs, til Bloomberg News.

Ifølge Waldron er "ordrebogen" hos investeringsbanken "stærk", og banken oplever øget interesse for M&A-handler, efterhånden som centralbanken i USA har søgt at stimulere markederne, og trods en opbremsning i handelsindtægterne og rådgivningsgebyrerne tidligere på året kan en stærk afslutning på 2019 betyde, at året bliver det mest aktive siden 2015.

"Markederne er ganske vidt åbne, aktivitetsniveauerne er høje, strategisk aktivitet vender tilbage."

Efter ni renteforhøjelser i træk fra december 2015 til december 2018 vendte Federal Reserve i juli rundt og sænkede renten første gang, hvilket både i september og oktober to gange er blevet fulgt op med yderligere nedsættelser.

I 2019 har der netto været 47 rentesænkninger fra centralbankerne på globalt plan, mens der var netto 41 forhøjelser i 2018, ifølge Yahoo Finance. En markant drejning.

Fed-direktør ser renterne det rette sted

Fed-direktør ser renten i USA som "moderat" lempelig

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere