FinansWatch

Bankerne får kritik over afvisning af ældre boligkøbere

En ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk og Dansk Ejendomsmæglerforening peger på, at bankerne i stigende grad siger nej til ældre boligkøbere. Finans Danmark afviser kritikken.

Foto: Martin Lehmann

Forbrugerrådet Tænk og Dansk Ejendomsmæglerforening har forfattet en ny rapport, som viser, at mange personer over 50 har store problemer med at blive kreditgodkendt, og det møder kritik fra såvel rapportens forfattere som Ældresagen.

Det skriver Berlingske.

Undersøgelsen er lavet blandt cirka 500 ejendomsmæglere, som vurderer, at der blandt personer tæt på pensionsalderen er mere end halvdelen som ”i høj grad” har problemer med at blive kreditgodkendt. For pensionister er det 70 pct. Blandt øvrige personer og familier, der vil købe, er det ifølge mæglerne kun 7,2 pct., der oplever problemer. Og ifølge seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk, er problemet blevet markant værre siden den sidste tilsvarende undersøgelse fra 2017.

De tre organisationer mener, at problemerne hovedsageligt skyldes de senere års stramninger af reglerne for realkreditudlån – og at mange kræver, at man som pensionist har en gældsfaktor på maksimalt to gange husstandsindkomsten. Hos brancheforeningen Finans Danmark kan man dog ikke genkende problemerne, som rapporten peger på, og afviser kritikken fra de tre organisationer.

”Bekymringen blandt ældre om deres muligheder for at låne er også noget, vi hører og tager meget alvorligt, da vi er meget kede af den. Men vi kan ikke genkende billedet. Tværtimod har vi masser af udlån, også blandt ældre,” siger Peter Jayaswal, direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

I store træk mener han, at reglerne er balancerede, og sørger for at underbygge forsvarlig låntagning.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere