FinansWatch

Onlinebørsmægler brager frem i bredt europæisk indeks

Børsmæglerselskabet fremhæver gunstige markedsforhold i august og et øget antal aktive brugere som årsagen til resultatet.

Foto: Finn Frandsen

Londonbaserede IG Group, der gør sig inde for onlinehandel, ser pæne stigninger i det brede Stoxx 600-indeks torsdag formiddag efter at have offentliggjort regnskab for første kvartal af det skæve regnskabsår 2019/20.

Aktien hamrer frem med 8,1 pct. til 625,60 pence, efter at selskabet har offentliggjort et overraskende positivt regnskab for første kvartal, der viste en omsætning på 129,1 mio. pund, hvilket er en stigning på 11 pct. i forhold til gennemsnittet for alle kvartalerne i 18/19.

Børsmæglerselskabet fremhæver gunstige markedsforhold i august og et øget antal aktive brugere som årsagen til resultatet og fastholder sin forventning til omsætningsvæksten i 2019/20 på 3-5 pct. årligt.

Ifølge Bloomberg News er selskabet samtidig på jagt efter en ny bestyrelsesformand, og har i en separat meddelelse oplyst, at en fortrukken kandidat er fundet.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere