FinansWatch

Volatiliteten er tilbage på Wall Street

Ikke siden januar har S&P 500-indekset haft så mange dage i træk, hvor det inden for dagen er handlet op eller ned med mere end 1 pct., skriver Financial Times.

Foto: Don Emmert / AFP/ Ritzau Scanpix

Aktiemarkedet handler igen med store udsving. Ikke siden januar har S&P 500-indekset haft så mange dage i træk, hvor det inden for dagen er handlet op eller ned med mere end 1 pct.

Det skriver Financial Times.

Tidligere fredag var S&P 500-indekset i minus med 1,2 pct., og det er ottende dag i træk, hvor det svingede mere end 1 pct. Sidst, det blev overgået, var 29 handelsdage, som sluttede den 10. januar i år, med tilsvarende store udsving, ifølge avisens optælling.

Dengang dækkede perioden over skarpe sving med store udsalg, hvor markedet bundede juleaftensdag, inden det indledte et stort comeback.

Mandag oplevede markedet sit største fald i år med et minus på 3,2 pct., mens torsdagens stigning til S&P 500 på 1,9 pct. var den største i to måneder. Midt i mellem de to dage, onsdag, vendte markedet inden for dagen fra et minus på 2,0 pct. til et lille plus.

Den nuværende række på otte dage startede forrige onsdag, da investorerne blev overraskede over, at Federal Reserve, USA's centralbank, kun sænkede renten med 25 basispoint. Siden da har markedet været en tur i flippermaskinen med nye toldtrusler fra USA, Kinas modsvar med stop for køb fra amerikanske landbrug og en svækkelse af yuannen, endnu et hug fra USA til kinesiske Huawei, og fredagens melding fra præsident Trump om, at han ikke er klar til en handelsaftale.

Frygtindekset VIX, der måler volatiliteten i markedet, er siden forrige torsdag også steget med i alt 30 pct. Den udvikling har desuden dækket over daglige udsving med stigninger på næsten 40 pct. og fald på knap 20 pct.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere