FinansWatch

Repræsentanternes Hus vedtager toårigt budget

Repræsentanternes Hus har vedtaget et toårigt budget og gældsloft, der vil afværge en nedlukning af dele af det amerikanske statsapparat.

Donald Trump | Foto: Nicholas Kamm / AFP / Ritzau Scanpix

Repræsentanternes Hus vedtog torsdag et toårigt budget og gældsloft, der vil afværge en nedlukning af dele af det amerikanske statsapparat og give finansministeriet mulighed for at udstede gæld, skriver Associated Press.

Budgettet blev stemt igennem med stemmerne 284-149, og værd at bemærke var, at det var demokraterne, der sikrede flertallet for loven, som havde opbakning fra præsident Donald Trump.

Alligevel stemte flere i det republikanske parti imod budgetloven. I alt var 219 demokrater og 65 republikanere for loven, mens 16 demokrater og 132 republikanere stemte imod.

Loven, der også skal stemmes igennem i Senatet, hæver loftet for USA's statsgæld på svimlende 22.000 milliarder dollar og afværger kæmpemæssige besparelser på 125 mia. dollar i det amerikanske forsvarsministerium og på andre statslige områder.

Vedtagelsen af budgettet er ventet, da USA's præsident, Donald Trump, allerede natten til tirsdag dansk tid tweetede, at Republikanerne og Demokraterne i USA's Kongres var nået til enighed om budgettet.

Mere fra FinansWatch

Klarna tavs om stor spareplan

Hverken i Danmark, Norge eller på hovedkontoret i Sverige er der svar at hente om, hvordan Klarnas spareplan vil ramme fintech-selskabets afdelinger.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs