FinansWatch

Fed-chef fra Boston taler mod rentenedsættelse

Chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Boston understregede fredag, at han ikke nødvendigvis ønsker en rentenedsættelse fra Federal Reserve.

Foto: Brendan Mcdermid / Reuters / Ritzau Scanpix

Eric Rosengren, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Boston, understregede fredag, at han ikke nødvendigvis er for en rentenedsættelse fra Federal Reserve ved mødet i banken i slutningen af juli.

I et interview med CNBC sagde Eric Rosengren fredag, at han ganske vist anerkender, at den økonomiske vækst i USA er gået lidt ned i gear, men at der langt fra er tale om nogen dårlig udvikling.

"Økonomien klarer sig faktisk rigtig godt. Vi har ikke nogen økonomisk nedkøling lige nu," sagde Federal Reserves afdelingsdirektør fra Boston i interviewet ifølge Bloomberg News.

"Økonomien klarer sig godt. Så længe det fortsætter har vi ikke brug for understøttelse," fortsatte han.

Han understregede desuden, at det at sænke renterne som en præventiv effekt for at modstå en fremtidig krise i sig selv kan udgøre en risiko, fordi det kan øge priserne på eksempelvis aktier og øge usikkerheden om den finansielle stabilitet.

Det er ellers markedets helt klare forventning, at Federal Reserve sænker sin ledende rente på mødet i banken på de sidste dage i denne måned.

Handlen med fed funds-futures indikerer fortsat 100 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse.

Fed-chef: Overvåger omhyggeligt negative risici i forhold til væksten

Fed-chef skaber røre med hint om rentenedsættelse 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs