FinansWatch

Fed-chef: Overvåger omhyggeligt negative risici i forhold til væksten

Den amerikanske centralbank overvåger negative risici i forhold til USA's vækst, siger Jerome Powell til et møde i Paris tirsdag.

Den franske finans- og økonomiminister Bruno Le Maire (th) taler med med Jerome Powell, der er øverste chef i Federal Reserve, under en konferencen, der går under temaet om temaet "Bretton Woods: 75 år senere - Tænk på de næste 75 år" i Banque de France-hovedkvarteret i Paris 16. juli 2019. Foto: Eric Piermont / AFP / Ritzau Scanpix

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, "overvåger omhyggeligt" negative risici i forhold til USA's vækst, og banken "vil handle på en passende måde for at vedligeholde væksten".

Sådan lyder det fra Jerome Powell, der er øverste chef i Federal Reserve, tirsdag på et besøg i den franske hovedstad, Paris.

Her er han også kommet ind på centralbankens basisprognose for den amerikanske vækst, som banken venter vil "forblive solid".

"Usikkerheder omkring udsigterne er blevet større, imidlertid især på grund af udviklingen i den globale handel og og den globale vækst," siger Jerome Powell ifølge Bloomberg News.

Centralbankchefen fortæller desuden, at flere medlemmer af renteudvalget i Federal Reserve, Federal Open Market Committee, har udtrykt bekymring, i forhold til at inflationen i længere tid vil ligge under bankens egen målsætning på 2 pct.

Meldingerne fra Jerome Powell falder et par uger før næste rentemøde i Federal Reserve, hvor der er stor enighed i markedet om, at banken kommer til at sænke sin ledende rente.

Ifølge Bloomberg News regner cirka trefjerdedele af markedet med en rentereduktion til 2,00-2,25 pct. fra det nuværende niveau på 2,25-2,50 pct.

Omkring en fjerdedel spår, at Federal Reserve tager et større skridt ved at sænke renten til 1,75-2,00 pct.

Næste rentemøde i den amerikanske centralbank finder sted 31. juli.

USA: Delte rente-meninger hos Fed's Bosic, Powell og Williams

USA: Fed-medlemmer så flere ting pege på rentesænkning

Fed-chef er bekymret for Facebooks digitale valuta

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere