FinansWatch

Bankdirektør kalder investorer udmodne efter kritik af ny lønpolitik

Den britiske bank Standard Chartereds administrerende direktør kritiserer bankens investorer, som han kalder umodne, efter at de har protesteret over hans løn.

Det skriver Financial Times.

Kommentaren fra Standard Chartereds topchef, Bill Winters, kommer, efter at knap 40 pct. af aktionærerne stemte imod bankens nye lønpolitik ved generalforsamlingen i maj.

Proteststemmerne fra investorerne kommer som reaktion på en ændring i Standard Chartereds pensionsberegninger til bankens ledende ansatte.

"At se sig sur på individuelle pensionsaftaler og antyde, at der er et større problem, er umodent og uhjælpsomt," siger Bill Winters til Financial Times.

Det er udregningen af pensionshensættelsen, der har fået bankens investorer op i det røde felt, idet bankens nye lønpolitik inkluderer udbetalt løn på 1,185 mio. pund såvel som en aktiebaseret aflønning på samme beløb som grundlag for pensionen.

En investor kritiserer ifølge Financial Times banken for at bruge blændværk til at skjule de egentlige størrelser på pensionsordningerne.

Topchefen siger, at han gerne "deltager i en diskussion om, hvorvidt løn til ledende medarbejdere decideret er for høj - eller for høj i forhold til noget andet". Han tilføjer dog, at bankens investorer har ageret forkert ved at fokusere på hans pension.

Bill Winters står i år til at modtage 474.000 pund - svarende til 3,9 mio. kr. - i pensionshensættelse, og det svarer ifølge Standard Chartered til en femtedel af topchefens løn.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere